Lørdagen startede hvor den plejede og efter yoghurten var det hen til omeletkokkene og vælge ingredienser – snittede forårsløg og lidt parmesan blev det til denne gang – og give dem til en af kokkene. Han modtog den lille skål med et smil og et nik med hovedet og kom straks noget smørlignende på panden, tilføjede en stor skefuld æggemasse og lod den stå et øjeblik inden ingredienserne dryssedes i.
Med de lange pinde kontrollerede kokken tilberedningen og undervejs foldede han sirligt kanterne ind hele vejen rundt. Med et ryst foldede han den halvt, med et andet ryst lukkedes den og ved at slå med rørehånden ned på håndledet på den hånd der holdt panden, kunne han helt rytmisk få vendt omeletten rundt et par gange – og det på trods af at den var meget saftig inden i. Så lod han den glide over på en tallerken og rakte den til os med et smil og et lille buk. Sådan var det hver morgen.
Ovre i centret var vi lige et smut omkring lokalet vi havde til vores rådighed. Lige ved siden af er en af indgangene til udstillingsområdet, denne her kun for allerede registrerede beøgende, som også tjente som udgangen fra udstillingsområdet. Her sad hver morgen 4 damer til at kontrollere og vejlede og vi fik lov at tage et fotografi af dem.
Det blev også til et gruppebillede og det tog lige et øjeblik. Vi ser her på fotografiet nedenfor at folk pænt ventede på at seancen afsluttedes med et fint billede, og alle smilede. Der var mange flere af disse medhjælpere, synlige på deres lillafarvede jakker De arbejder vist nok på frivillighedens basis. I vores galleri var der altid mindst 2 af disse damer. Vi hilste hver dag pænt på dem og takkede for hjælpen – prøvede nogle gange at sige lidt mere, men det var svært. Den gensidige forståelse for hvad det drejede sig om var der dog ikke problemer med.
Allerede kl. 11:00 var vi hovedpersoner ved et Talk Show. Det foregik som på TV med at værten spørger de indbudte “kendte” – os i dette tilfælde – om hvordan vi begyndte at lave quilts, hvordan vi arbejder sammen, etc. Vores dygtige oversætter, Naomi, sad lige bag os og sørgede for at der ikke opstod misforståelser. Publikum sad på polstrede bænke foran podiet.
Talk Show’et gik udmærket. En halv time er ikke lang tid, og inden vi så os om, var det forbi. Som ved andre “events” her i Yokohama hvor vi selv medvirker, har vi ikke selv fotograferet, så det må I forestille jer.
En ide om, hvordan pladsen foran podiet er, kan I få på fotografiet herunder, der viser den et lille kvarter før ceremonien med overrækkelse af præmier skulle starte kl 13:00.
The Award Giving Ceremony dækkede alle priser og varede vel en times tid. Hen mod slutningen var det vores tur til at gå på podiet og holde en lille tale for derefter at overrække prisen med et par begrundende ord til de 3 grupper, der en efter en blev kaldt op til os på podiet.
Vi var formelt udstyret med rød/hvide rosetter – monteret på tøjet med en knappenål – ligesom hele komiteen der sad over for os på en tilsvarende række stole, hvoraf den yderste kan ses i øverste højre hjørne på fotografiet ovenfor. Som sagt var det meget formelt og blev taget seriøst af alle. Vinderne blev annonceret ved navn, og kom op fra hvor de sad på de hvidpolstrede bænke, der til denne ceremoni var reserveret til dem. Udenfor dette område stod folk op og fulgte med. Når vinderne kom ud i det åbne felt mellem bænkene og podiet stoppede de op, drejede sig mod komiteen og bukkede, drejede sig over mod os og vores sidemænd og bukkede ligeledes, og gik så op på podiet. Her stod på skift medlemmer af komiteen og overrakte diplomer og gaver, sandsynligvis for de udstillinger de var sponsorer for. Overrækkelsen foregik med et buk. Der bukkedes til publikum og så gentog det sig for resten af vinderne i den pågældende kategori. Men, som sagt, I må nøjes med at forestille jer det hele, for her har vi ikke selv fotografier.
Vi kan derimod vise et par detaljer i vores galleri, heriblandt markeringen ved sideindgangene om, at her drejede det sig om udstillingen “Inge & Steen”.
En anden detalje var vores “profil” med foto. Med jeres fremskredne niveau i japansk behøver vi ikke vise den engelske version, der også var monteret på væggen inde i vores galleri.
Et sjovt indslag var udstillingens omvandrende maskotter, som vi lærte at kende. Det var mor og datter i dragterne, der var lavet af moderens veninde.
Charmerende, ikke?
I løbet af lørdagen blev vi flere gange rørende overraskede over at folk spontant kom og gav os gaver og fortalte os hvor glade de havde været for at vi var kommet til Japan, hvor godt de kunne lide vores udstilling og hvor dejlige mennesker de synes vi var. Gaverne bestod af et eller andet traditionelt japansk spiseligt i den søde afdeling eller en lille ting de selv havde fremstillet, også med japansk tradition bag. Meget rørende. Da det ikke var vores første besøg i landet var vi lidt forberedte på dette fænomen og havde selv små ting fra Georg Jensen med til at give som en symbolsk tak for hjælp til de, der evt. ville hjælpe os i løbet af dagene i Yokohama. Men det var langt fra nok, vi fik brug for dem alle og kunne godt have brugt flere.
The International Quilt Week Yokohama 2011 lukkede officielt lørdag kl. 17:00. Som sædvanligt på sådanne udstillinger gik vi en sidste runde og forlod så centret lidt før lukketid. På broen over til hotellet og indkøbsgaden kunne vi kigge tilbage på centret, der havde dannet rammen om meget interessante dage. Som sædvanligt gik de hurtigt.
Et kig ud til den anden side fra broen viste The Cosmic Clock 21 som alle dagene havde lavet lysshow for alle inden for synsvidde, inklusive os en gang imellem.
Broen fører lige ind i indkøbsgaden, hvorfra der er nem adgang til hotellet, der ses i øverste venstre del af fotografiet.
Indenfor ventede juletræet med al sin pynt.
