4. november 2016

06:28 var udsigten denne!

I restauranten ventede  jeg ved kaffemaskinen og kunne imedens adsprede mig med denne dramaoverskrift på Børsens forside…

08:44 var vejret ikke blevet bedre…

Og da vi forlod hotellet en halv time senere var det slet ikke blevet bedre. Heldigvis havde vi parkering under terrassen 

På vej hjem var vi i første omgang inde i genbrugsbutikker i Rødding, Holsted, Lunde (billedet) og Hvide Sande.

I Hvide Sande var vi indenfor i de 2 outdoor-butikker der overraskende nok findes i byen. Jeg skulle have en ny hat og Inge skulle se på regntøj til sine morgengåture. Jeg fik min hat i den ene butik og medens Inge kiggede i den anden butik var jeg i fiske- og jagtafdelingen. Det er mange, mange år siden at jeg sidst var i sådan en butik. Andersens våbenhandel i Tromsø var sidste gang, tror jeg, og overraskelsen var lige så stor som tiden siden da er lang. Hele væggen var fuld af alle mulige spinnere, kroge og andre tingester, alle beregnet til at virke lækkert og velsmagende for en stor fisk 

Vi checkede også en genbrugsbutik i Søndervig inden vi kørte ind i Ringkøbing for at checke en der. Det var mest tøj der, men damen kunne fortælle at vi holdt ulovligt og at der ikke var langt fra en god café. Det var også kun lige om hjørnet, og den hed “Café Teske”. Vi kunne mirakuløst parkere i gaden kun 20 m fra huset.

Vi fik en æblekage af en slags garneret med nypisket flødeskum og chokolade-dryp, og dekoreret med et Spruch. Kagen ser på billedet farvemæssigt lidt besynderlig ud, det var den også, men den smagte godt, og det var jo hovedsagen.

Det blev så til en anden rute end de sædvanlige. Jeg fik først startet løbeuret et stykke på den anden side af Rødekro. Vi har kørt ca. 245 km og var godt 7 timer om det 

Rutens højeste punkt var ved Vester Lindet sydøst for Rødding.

 

 

This entry was posted in Aabenraa november 2016. Bookmark the permalink.