Den engelske avis fra i går var disponibel i avis-reolen, da jeg kom ned i restauranten. Når den er det, skal jeg selvfølgelig lige se, hvordan det står til ovre hos Roland. Og i går var temaet over folden på forsiden, at politiet ikke vil tage sig af tyverier, hvor værdien af det stjålne er under 200 GBP. Det er et signal om, at der egentlig er frit slag for at rapse, bare man holder sig under denne værdi. Jeg tror, at sådan bør man aldrig melde ud, for det støder almindelige menneskers retsbevidsthed – min ihvertfald.
Hvad har vi her? Jo, det er reparationsafdelingen i Skagen Museum. Vi har før kigget ind ad vinduerne til rummet, men aldrig set nogen arbejde der. Måske fordi vi, som idag, også tidligere var her mellem jul og nytår 
I dag var vi ikke her på museet for at se på samlingen, men for at købe Moleskine notesbøger i museumsbutikken. Dem havde de nemlig sidste gang, vi var her. Men der var ingen at se, og vi kørte tilbage til Gl. Skagen. Den positive oplevelse var, som ved det tidligere besøg, at vi kunne parkere lige uden for hovedindgangen…
Inge og jeg gik sammen hen til stranden, hvor Havbakken begynder. Vi skulle bringe denne mislykkede hvalros tilbage til havet. Stenen var ellers velegnet med hensyn til farve og form, men mine tegnerier på den var helt ude af proportioner, så den kvalificerede ikke til videre dekoration
Der kom et billede fra Roland og Katy, som viste hunderampen i brug for første gang. The hounds klarede det fint, fik vi at vide. Der er alligevel langt op i sådan en høj Range Rover, så vi var glade for at have fundet på den gave – eller rettere, at Inge havde fået den idé, at en rampe ville være nær den idéelle gave til Roland i år 
Min tur tilbage førte mig over Kikkerbakken, hvor det flotte vejr inviterede til at fotografere den farverige udsigt over Gl. Skagen og Skagerrak. Hvad jeg ikke bemærkede i det øjeblik jeg stod her og glædede mig over det gode vejr, var, at der bagfra…
… kom en havgus lumsk rullende ind fra øst, som snart havde lagt sig over Grenen som et tykt og klamt gråt tæppe 
Midt på eftermiddagen havde jeg fået nogenlunde greb om, hvordan den 3. karusselhest skulle gestaltes. Jeg fik tegnet dens træk på med en blød blyant…
…medens Inge læste sin bog og vi hørte klassisk musik på værelsets B&o TV. Dette billede er taget med den nye sort/hvid app, som forekommer mig at være sat til høj kontrast. Men det giver nogle interessante billeder.
Senere, efter den varme chokolade toppet op med koldt flødeskum, legede jeg med app’en og mobiltelefonen igen. Her prøvede jeg at knipse med 2x zoom, og det gav overraskende nok dette billede! Der er immervæk ca. 250 m i luftlinie mellem vores balkon og sømærket på Kikkerbakken. Jeg er meget glad for billedet, og i større format end her i bloggen er det endnu bedre – synes jeg
En halv time efter min leg med mobilen kom der flere billeder fra Roland og Katy. Blandt andre dette af knægten med et skæg, som hans tipoldefar ville have nikket anerkendende til. Han havde nemlig selv et i samme stil Roland og Katy og the hounds var oppe på Roaches Ridge i ca. 500 m højde. Det ser helt vinterligt ud deroppe med et tyndt lag sne.
Og her Katy med en af the hounds. Vi fik at vide, at søen i baggrunden enten er Tittesworth Reservoir eller Rudyard Lake. Meget fint med denne baggrund, for det forlener motivet med højde og giver et godt indtryk af, at man her er relativt højt oppe i landskabet.
McMichaud – lavet af krabbe, skaldyrsreduktion & sprød kartoffel – kom endnu engang på tallerkenen som aftensmad. Jeg viser billedet her, for det er vist lidt bedre end det, jeg viste tidligere. Den sprøde kartoffel erstatter burgerbollen og når man skære burgeren igennem over midten, deler den sig med en dejlig duft fra de friske krydderurter, der ligesom vælder ud fra midten. Krabbekødet er ikke kogt lokalt, men importeret fra Norge (hvis jeg husker korrekt) og Michel Michaud forsikrede mig, at han har gjort sig stor umage med at finde frem til den bedste leverandør. Denne “burger” smager pragtfuldt – og går fint til både vin og øl
Dette billede af mig, selv i sin dunkle sort/hvide fremtoning, understreger vist udmærket min tilfredshed med måltidet Uden rød filter!
Senere, ude i kaminstuen og efter at jeg havde bestilt mig en Obstler (som det efter årets Tysklandsrejse hedder i mit ordforråd, når jeg snakker med Inge) fra Frankrig og Inge havde fået sig et glas vin, kiggede vi på de billeder, der for en halv time siden var kommet fra Charlotte.
Dette var et af billederne og under det skrev hun: “Kørte til Vestjylland i dag – håbede at jeg kunne køre over til Skallingen for at se Strandhuset – men der blev jeg skuffet – var umuligt at kommer over pga. vand”.
Vi skrev tilbage: “Inge siger, at det ikke nytter at du flagrer rundt i en almindelig bil, når du i virkeligheden har brug for et amfibiekøretøj.”
Hun svarede: “Ja, jeg har brug for et kampkøretøj på Skallingen – da slet ikke en lille japansk lejebil “