Den englske avis fra i går var disponibel, da jeg kom ned i restauranten og jeg faldt for billedet over folden på forsiden. “Som taget ud af The Pickwick Papers”, sagde jeg til mig selv – og glemte helt at kigge nærmere på hundeartiklen, der annonceredes øverst til venstre. Det gælder om at læse lidt om hunde en gang imellem, så jeg bedre kan snakke med Roland og Katy om deres hounds.
Efterfølgende har jeg skimmet artiklen og den handler om hunde, der er endt i “rescue centres” eller er gadekryds, hvor ophavet er ukendt. For nogle hunde er det tilsyneladende ikke er lige til at se, hvilken hundetype de helt nøjagtigt er, og dermed kan det være svært at forudse deres opførsel og egenskaber…
Jeg bliver så klog af at læse engelsek aviser fra i går 
Jeg bemærkede, at der var kommet nyt blomsterarrangement på den lange gamle og sikkert meget tunge buffet. Jeg har et sort/hvidt og et farvebillede af det – jeg foretrækker det sort/hvide, for det gengiver elegancen i arrangementet bedre, synes jeg 
Solen skinnede denne morgen og det måtte fastholdes. Jeg gjorde det med et motiv mod nordvest, hvor horisonten ses bag havet. Det er lidt mere rodet end udsigten til Kikkerbakken, men giver så Livet Undervejs lidt variation i billedmaterialet fra badebyen
Jeg havde et ærinde hos Meny og begav mig afsted. Undervejs tilbage fik jeg en sms fra Inge med dette billede. Hun havde samlet sten, der evt. var egnede som basis for et lille “postkort” til Knud, som vi kunne lægge på hans urnegravsted. Stenene havde hun lagt ved et juletræ, der var sat ned på stranden – og hun vidste, at jeg vidste jeg, hvor det var
På sin gåtur må Inge have været betaget af vejrligets dramatiske sceneri ud over Skagerrak, for hun kom hjem med dette billede. Faktisk havde jeg taget stort set det samme motiv på min tur – bare i sort/hvid – så jeg havde været lige så begejstret
Det er fantastisk, som himlen over havet kan være spændende at se på. Vi bemærker det næsten hver gang vi kører til Hvide Sande, og her er vi helt ude ved vandkanten. Første parket!
På tilbagevejen fra Meny hentede jeg stenene ved juletræet og benyttede samtidig lejligheden til at tage dette billede af husene henne på Niels Ottesens vej. Det blev rigtig godt i sort/hvid – hvilket jeg også regnede med
Tilbage på hotellet vaskede jeg stenene og lagde dem til tørre på brusekabinens varme gulv. Så kunne vi efterfølgende vurdere, hvilken der var mest egnet.
Efter kaffe/snack-pausen fandt jeg igen den 3. karusselhest frem. Det specielle ved den var, at den udelukkende var malet med penne fra Posca og Molotow – altså ingen penselfarver. Første lag var ikke tilstrækkeligt, så der skulle efterarbejde til.
Inge gik på sin eftermiddagstur forbi sommerhuset “Fellen”, der for 8 år siden blev købt for 4.4 mio kr, og som siden har været i medierne mange gange. Mest fordi ejeren har forsøgt at sikre kysten, så huset ikke blev ødelagt af havet. Men det må han ikke, så nu er han vist blevet politianmeldt af Kystdirektoratet og samtidig har politiet krævet at han sikrer huset på en måde så forbipasserende ikke kan komme til skade. Det ligner en umulig sag for både ejeren, Kystdirektoratet og politiet, forekommer det mig
Kystsikring er meget i medierne for tiden. Folk forstår ikke, hvorfor de ikke må sikre deres huse. De skal se dem blive taget af havet og undervejs sørge for at ingen kommer til skade i ruinerne. Til sidst bliver det vel billigere at rive sit truede sommerhus ned og afskrive det og grundstykket som tab… …men det har folk naturligvis svært ved.
Et kvarter senere var hun oppe på Kikkerbakken. Jeg synes, at perspektivet her er interessant, for normalt fotograferes Gl. Skagen fra pladsen under sømærket.
Aftenen havde sin overraskelse i Brasseriet – i form af en salat med Puy linser, porcheret æg og oliven. En ret, der smagte aldeles dejligt, ikke mindst på grund af den fantastiske vinaigre.
Månen lyste på os, medens vi gik vores efter-aftensmad-gåtur