Det er søndag. Kort før morgenmad var Inge ude på pladsen. Der var dis over byen, som vi skulle forlade om ikke så længe for at begive os ud på næste etape af rejsen.
Medens hun var derude begyndte jeg på de indledende aktiviteter omkring vores morgenmad: snuppe en avis, hente vand med brus til vores rejsepulver, 2 flasker friskpresset appelsinsaft, 1 brødkurv med forskelligt brød (inden for rammerne af vores gennemsnitsappetit, naturligvis) 
Det er valgdag i Tyskland, og jeg fik ikke fat i avisen her til morgen!!!
Klokken 10:12 krydsede vi grænsen til Tyskland og fortsatte i samme slags vejr til på den anden side af Rhinen.
Jeg havde ikke i forvejen planlagt et “stoppested med kultur”, hvor vi kunne få en “naturlig” pause og tanke lidt energi. Det blev jeg straffet for i og med, at der ikke kom nogle af de brune turist-begejstrings-skilte, omkring og efter Koblenz, der fristede til frakørsel og pause. Jeg måtte køre med benene nærmest over kors indtil vi efter ca. 2:30 timer uafbrudt kørsel i den lille by Rennerod fandt die Mühlenbäcker – lige før lukketid. Vi fik dog vores “Stück Heimat” med ost og uden smør (som ønsket) og en kop kaffe. Ikke noget specielt, men damerne var flinke, toiletterne rene, og ostemadderne OK.
De sidste 100 km op til og i Sauerland havde jeg glædet mig til. Bemærkelsesværdigt nok var der stort set ingen holdepladser med udsigt. Det var først på Hochsauerland Höhenstrasse ved Rastplatz Albrechtplatz B236, at der kom en mulighed – kun 10 minutters kørsel fra målet! Men udsigten bekræftede, at vi var i Sauerland – og det var jo så godt nok, for det havde jeg glædet mig til
Efter de sidste 10 minutters kørsel var vi i Winkhausen og drejede vi ind her.
Så snart bilen holdt stille foran hotellet steg Inge ud og forsvandt med det formål at akkumulere skridt på sin plageånd. Hun havde jo også siddet stille i mange timer og med hendes normalt 2 timers rask gang hver morgen må det have forårsaget lidt stress – især nu, da vi undervejs ikke havde været ude at gå i og omkring noget interessant.
Mange veje førte hertil og herfra, og Golfplatz-pilen vandt, da Inge valgte retning, for…
…et næste billede der blev taget, var med hendes telefon oppe fra bakken vest for hotellet, som ses dernede i dalen.
Efter at have ordnet ankomstformaliteterne, fået koden til internettet og parkeret bilen i garagen sendte jeg denne sms til Inge, så hun vidste hvor hun skulle styre skridtene hen, når gåturen var slut.
Imedens checkede jeg faciliteterne og kom til at smile ad denne telefon. Men der er noget korrekt over at have en for svagtsynede, skulle de bruge hjælp i badeværelset – måske lå brillerne inde i værelset, hvis noget det gik galt 
Jeg kunne glæde mig over, at værelset var placeret i hotel-komplexet nøjagtigt som aftalt med reserveringsdamen, da jeg ringede hertil inden rejsen. Midt i og “auf der Etage”. Vi var på 3. etage og midt for, så det var helt rigtigt. “Unsere beliebtesten Zimmern”, sagde hun, og det tror jeg gerne.
Til højre i den nære udsigt var wellness-faciliteterne placeret…
…og til venstre restauranten. Vi var centralt placeret (“mittig”, som damen sagde).
En times tid efter ankomsten mødtes vi til en “Begrüssungsdrink”, og kunne ved den lejlighed studere das Tagesblatt. Vi ville jo snart blive konfronteret med spisekortet…
Inge havde undervejs, observant som hun altid er, bemærket denne plade på en sten. Jeg vidste, at hotellet lå ved Alte Handelsestrasse, men at det var Heidenstrasse mellem Leipzig og Köln, vidste jeg ikke – og så oven i købet en pilgrimsrute. Så bliver det vel ikke bedre
Valgresultaterne var kendte i store træk. Mutti Merkel fortsætter.
Danmarks Radio talte om “en lussing til Merkel” at CDU/CSU var gået tilbage med 33.3%.
Her er aftenens kulinariske udfordring. Hvis ingen af hovedretterne tiltrækker, er der en “redningskrans” i die Offene Küche, hvor der tilberedes et alternativt måltid. I aften spaghetti med friske kantarreller på 2 måder og med eller uden kød.
Her den velsmagende starter: tunfisk på asiatisk nudelsalat med wasabi-creme.
Græskarsuppen: Muskatkürbiscremesuppe mit steirischen Kernöl.
Efter at vi havde været en tur omkring salat-buffetten…
serveredes der til Inge: Buntes Gemüse Risotto mit sautierten Waldpilzen…
…og til mig: Rosa gebratene Rücken und geschmortes Ragout vom Schwarzkopf-Biolamm an feinem Ratatouille und Parmesan-Polenta
Vi sluttede begge af med Gateaux Opera mit Mascarpone-Kaffeeeis und Orangengel. Vi var mætte nu og besøgte ikke oste-buffetten.
Vi rundede af i baren. Inge med vin og jeg med en espresso + en Obstbrand fra regionen. Den er lavet på 60% æbler og 40% pærer, så vidt jeg husker. Meget, meget længe siden, at jeg har smagt en Obstbrand; men den var dejlig som digistif.
På en måde havde det været en lang dag. Vi havde kørt 329 km og været undervejs i knap 6 timer.
Midt i ses klart hvornår vi krydsede Rhinen – midt på ruten. Vi er her i Winkhausen ikke meget højere oppe end Luxembourg