Inges første dokumenterede indtryk fra før-morgenmads-spadsereturen denne morgen er dette billede. Temaet er jo næsten dagsaktuelt, idet der her er en, der har fået øjnene op og modtager forskønnende behandling med Verlängertes Wimpenpflege 
Hvor mon Inge bemærkede det? Det gjorde hun nede i byen, hvor et vindue i en kosmetikbutik var klistret til med dette motiv.
Den hyggelige Pfarrkirche præsenterede sig fra en af sine allerbedste sider – den anden må være på en vinterdag med et godt lag sne overalt, men den side har jeg kun set på postkort.
Trafikprop i byen på grund af en andefamilie var hun også vidne til. Og da hun kom ind i hotellet et stykke længere henne ad gaden…
…bemærkede hun specielt dette billede i en af korridorerne. Der er adskillige af denne type billeder, som vi godt kan lide. De har været her i den tid, vi har frekventeret hotellet, så det er nok Frau Erfuhrt, der har været indkøberen.
Bädische Zeitung beskæftigede sig – over folden – med det dame-band, der underholdt ved åbningen af Ascot…
…hvor Frankfurter Allgemeine – også over folden – havde en historie om, hvor skønt der kan være oppe i Emsland Vi er jo stadig på Hirsch-Jagd, så den centrale opsats på væggen var jo ferie-tematisk helt aktuelt.
Vi mødtes ved morgenbordet, hvor menukortet igen udfordrede os. Vores valg spreder sig igen idag over alle 3 søjler.
Sol over hele linien. Jeg kunne godt lide Spruch des Tages og ellers var dagens anbefalede aktivitet en vandretur rundt om Rossberg ved Breitnau, en lille by nord for Hinterzarten. Hvis solnedgangsbilledet fra i går havde været 3-4 cm bredere i højre side, ville vi kunne se Breitnau og Rossberg bag byen.
Inge gik igen rundt om Windeck og op mod Thoma Skihütte, hvorfra jeg tror hun har taget dette billede over den nordlige del af Hinterzarten. I baggrunden til venstre tror jeg, at vi ser Weisstannenhöhe, som ViewRanger-App’en et par gange har fundet, og bagerst i højre side Spriegelsbacher Höhe nord for Titisee. En rigtig panoramamorgentur hun der har haft
Ved 11-tiden tog vi afsted nordpå ad B500. Den kaldes også Schwarzwald Panoramastrasse og her ved Ramshalde nord for Breitnau standsede vi for lige at få panoramaet med. Ret fantastisk og jeg tør ikke gætte på, hvor langt vi kan se herfra. Vindmøllerne i midten kunne stå i Buchenbach ca. 6 km borte. Her ville det være på sin plads med en godt kalibreret mobiltelefon og ViewRanger-app’en.
Vi springer en halv time frem, hvor jeg lige har hentet en P-billet, så vi lovligt kan forlade bilen, som vi fandt en plads til i nogenlunde komfortabel nærhed af målet for denne tur: Deutsches Uhrenmuseum i Fuhrtwangen.
På vej hen til museet bemærkede vi denne bemandede, selvkørende vandkande. Smart!
Museet er bygget sammen med en Hochschule og var helt moderne indrettet. Efter en times tid derinde havde vi set ure i alle afskygninger, hvoraf nogle vises herunder.
Über 160 Jahre besteht die Sammlung des Deutschen Uhrenmuseums, heute zählt sie mehr als 8000 Objekte aus aller Welt. Rund eintausend Uhren sind für die Besucher sichtbar…
…Von der Beobachtung des Sonnenlaufs bis zur koordinierten Weltzeit, die Ausstellung im Deutschen Uhrenmuseum lädt Sie ein zu einer Reise durch die Zeitgeschichte. Und natürlich ist hier auch der Kuckuck zu Hause!
Museet var ikke overvældende stort, men virkede rummeligt og lyst. Helt igennem en moderne indretning, som gjorde en udstilling af ure muligt. Det må have været lidt af en udfordring, for hvor spændende kan ure være?
Skibskronometer fra midt i 1800-tallet. Interessant for mig, som har beskæftiget sig med satellitnavigation, at se et af disse for den tid helt afgørende præcisionsinstrumenter, for ingen af de moderne systemer beskrives uden at gå tilbage til dengang, da det blev muligt at bestemme længdegraden præcist.
Et af de første ure vi fik øje på var dette Astronomische Kunstuhr der Superlative, udtænkt over 25 år og konstrueret i løbet af 8 år (1980-86) af en urmagermester i Dresden. Dokumenteret vedholdenhed og evne til præcisionsarbejde!
Hvis vi syntes, at det astronomiske kunstur på det forrige billede var lidt af et monstrum, så måtte vi revidere vores opfattelse, da vi kom forbi dette virkelige monstrum, der også har lirekassefunktioner til afspilning af mere komplicerede melodier på bestemte tidspunkter – gad vide, hvortil det var tiltænkt
Og så var der denne herlige reklame for et rejsevækkeur, som åbenbart begejstrede Madame, da hun fik den som gave af Monsieur. Det er fra min tid – jeg husker dem, og havde vist selv et med grønt etui! Om det var fra Kienzle, husker jeg ikke, men hvorfor ikke?
Og der var denne perle til sengebordet Jeg bemærker de “selvlysende” visere på uret, der muliggjorde at se hvad klokken er om natten. Gad vide om knappen til venstre er til at trække uret op, og den til højre til at trække en fjeder op, så parret kan tage en svingom en gang imellem?
Oven på alle de ure fik vi købt postkort og et lille Kuckuck-Uhr til magnettavlen derhjemme og begav os videre på dagens tur.
Vi søgte stadig efter Hirschen og tænkte, at et besøg i Triberg eventuelt kunne kaste et resultat af sig. Som sidst vi var her, var det smukt og alt for varmt vejr, men vi fik parkeret centralt (bemærkede på vejen tilbage, at der er mulighed for skyggefuld parkeringsgarage og måtte gemme denne viden til næste gang vi kommer hertil) og stak hovedet ind i Haus der 1000 Uhren på hovedgaden. Butikken er som sat op til amerikanske turister (det vidste vi) og ikke lige til et par optimister som os, der søgte et kronhjorthovede
Efter dette forgæves besøg gik vi op til Oli’s Schnitzstube, hvor vi tidligere har handlet med den karismatiske ejer. Måske ville heldet være med os der…
Vi forelagde Oli vores problem: vi ville gerne købe et kronhjortehovede og måske havde han det som “byggeklods” til de Kuckuckuhren, der fremstilledes her i værkstedet. Han inviterede mig med op allerøverst i det gamle hus, og her fandt han hoveder frem i forskellige størrelser, alle ubehandlede. Jeg valgte det største og vi gik ned i værkstedet. Her trepanerer Oli hjortens kranie 2 steder, så gevirerne kan sættes i
Her er indgrebet lidt tydeligere…
Vi købte også en lille “hel” Hirsch hos Oli, inden vi kørte sydpå igen. Og så kom vi forbi en Kuckuhr-og-meget-andet-butik, som vi også har været inde i før. Nu kiggede vi efter noget, der kunne genere duerne derhjemme. Desværre er vi i denne sammenhæng fløjet til München, og det begrænser jo, hvad vi kan tage med hjem. Det var dog forsøget værd, men vi måtte gå tomhændede derfra.
15:26 blev denne selfie taget. De mange ure, det varme vejr og kronhjortejagten havde krævet sit, som vi på Café Diva vidste, hvordan vi skulle kompensere for. Jeg lod mig introducere til en Schwarzwälder Eis-et-eller-andet (heriblandt naturligvis moreller eller kirsebær) og Inge til en Nuss-Traum, som viste sig at være en drøm af en is.
Vi havde været undervejs i 4:30 timer og tilbagelagt 92 km, så vi måtte godt få den is
…og uden is, ingen kunst 
Aftensmaden: Tafelspitzsülze auf Rote Bete mit Meerrettichmousse til mig…
…og Gemüsepralinen mit Linsenvinaigrette und Kresse til Inge. Disse startere efterfulgtes af en Gurken-Joghurt-Drink og en tur til salatbuffetten, inden…
der til Inge serveredes Kohlrabi-Schnitzel mit Kerbelpolenta, og til mig…
…en Schwarzwälder ret: Ragout vom heimischen Reh mit handgeschabten Spätzle und Pfifferlingen. Her var rådyr og kantareller og tyttebær fra omegnen. En rigtig herreret, som var velfortjent efter en dags hårdt arbejde…
Jeg husker ikke, om vi rundede ostebuffetten for at få lidt Bauernkäse aus der Region, eller om vi gik direkte til endnu en Schwarzwälder ret: Schwarzwälder Mini-Kirschplotzer mit Nussnougateis. Vi gik vist nok mætte fra bordet
Dagens aktiviteter rundedes af med en gåtur, medens solen endnu var over Hugenbergs top. En skøn sommeraften.