07:02 var Roland og jeg klar til at lufte hundene. Og det under en blå himmel og med en fantastisk udsigt. Det bliver ikke meget bedre!
Inge var også klar til sin morgentur og startede den ved sofabordet for at have et billede med hjem af vores spilleremedier.
Hendes rute gav igen et fantastiske morgenbillede over Holyhead.
Det gjorde Roland og jeg også, bare fra en lidt anden vinkel.
Inge havde en botanisk oplevelse, som vi ikke havde, eller ikke lagde mærke til. Jeg gætter på en stenfrugt af en slags 
Hun tog også dette billede af hytten. Vi skulle forlade den her til morgen efter disse dejlige dag på stedet.
Traditionen tro fik vi taget et billede af os 3, den lille familie.
…og et af Katy og Roland. De to havde virkelig arrangeret dette ophold på en fremragende måde. Endda solskinsvejret havde det styr på
10:06 var vi godt undervejs på The North Wales Expressway A55 og havde Snowdonia i modlyset. Jeg sad og tænkte på at køre tværs over for nu at få en bjergtur og anderledes retur til lufthavnen i Manchester.
Og så var vi ved Pont Britannia igen.
Så drejede vi fra A55 og kørte op ad A5 for at få bjergturen, men vi kom ikke meget længere end til Bethesda før det blev helt klart, at da skulle man have rigtig god tid, fordi vejen kun er 2-sporet og der derfor ville blive køkørsel bag langsomme køretøjer.
Tilbage på A55 gik det roligt derudaf, og vi fik hurtigt et gensyn med Puffin Island og kunne med glæde tænke på turen i går. Det var en oplevelse.
…og vi fik et gensyn med knolden Great Orme fra en vinkel vi ikke havde set den fra. Llandudno ligger på den flade tange til venstre for knolden, så vi kigger på en måde bag ind i byen.
Og her sidder jeg ovre i højre side og kører deruda’ 
…indtil det blev tid til at svinge fra motorvejen.
12:30 svingede vi ind for at aflevere bilen.
Jeg begik en strategisk fejl ved at optimere kørslen med lufthavnsbussen. T2 ligger nærmest Radisson, men det tager en farlig tid at komme dertil. Nemmere var det at stå af i T3 og spadsere de 10 minutter hen til hotellet. Derved ville vi også få nogle skridt på aktivitetsmåleren
…men 13:15 sad vi i loungen på øverste etage og kunne tanke op med vand og hvad vi nu havde behov for – og samtidig følge med i lufthavnens travle liv.
Her er turen vi kørte. Næsten stik østpå gik det. Som det kan ses, gik den alternative rute, som vi opgav, gennem den nordlige del af Snowdonia National Park for at ende oppe vest for Chester. Den har vi så til gode til næste gang 
Taken with ViewRanger Skyline – Compass Heading : 136°, Version : 7.4.3(294), Field of View : 58.0, Device : iPhone7,2(10.3.1)
Det filosoferede jeg nu ikke så meget over, for der var jo Viewranger Skyline at lege med. Nu her, hvor jeg har “behandlet” billedet taget med app’en ser jeg, at der var skjult information, som hægtes ved.
App’ens kort er meget detaljeret, mere end de alm. Google maps, forekommer det mig.
Daily Mail ajourførte os mht. Macron’s fejring af sin valgsejr.
It is always 5 o’clock somewhere – og det blev det også her. Der blev stillet vin frem og canapéerne begyndte at strømme ind.
… og jeg kunne træne dovne områder i hjernemassen
Salonen var propfuld, og mange af de britiske rejsende var efterhånden ved også at blive fulde – og meget højrøstede. Vores naboer i sofagruppen var stille og rolige, en overgang satte en mor og datter sig. Datteren tilbød at tage et billede af os – måske fordi jeg sad og fumlede med min telefon for at tage en groufie af os. Det blev jo udmærket, billedet.
Ved 21-tiden begyndte mørket at falde på, men ikke i loungen. Det britiske selskab var nu overstadige og meget larmende. Receptionisten måtte ind og bede dem dæmpe sig.
Klokken 22 lukkede loungen og vi trak os tilbage ganske sobert og roligt. Det var blevet nat i lufthavnen.