Der var morgenmad i Brasseriet pga. opdækning til i aften i den normale morgenmads-resto. Jeg snuppede et par aviser med hen til bordet.
Politiken var satirisk. Helt hvordan denne tegning af dronningen, som smider de 4 konger væk, skal forstås, kunne jeg ikke se. Det kan jeg stadigvæk ikke.
Derimod var denne satiretegning fra samme avis’ kultursektion mere klar 
Vi sad længere ved morgenbordet end normalt. Her har jeg lige sendt en email til Roland…
…med dette hurra-billede og ønsket ham hjerteligt tillykke med fødselsdagen. For os er den 31. december naturligvis mere fødselsdag end nytårsaftensdag – og det har det været lige siden 1977 
Det var gråvejr med stærk blæst, men det afholdt os ikke fra den daglige formiddagstur, som igen gik ned i klitplantagen. Her vender jeg mig om og fotograferer Pælebakkevej, som vi kom ned ad.
Ved picnic-stedet drejede vi østpå ad Jenses vej. Der havde vi ikke været før og der var da også nyt at se. For eksempel var lav-væksten anderledes, end vi havde set de andre steder i plantagen. Her på et dødt nåletræ…
…og her på et levende, som virkede helt surrealistisk.
Ca. halvvejs inde på Jenses Vej fandtes en sti til et udsigtspunkt. Den fulgte vi…
Heroppefra kunne vi kigge ud over de fleste trætoppe, men det var klart, at tårnet nok skulle et par etager ekstra på for at holde trit med trævæksten. Udsigten var ikke særlig betagende på grund af det dårlige vejr…
…så der var mere raison i at lave en groufie for at dokumentere, at vi havde gået den ekstra vej, der havde bragt os herop.
Ved stien, som førte fra udsigtspunktet, bemærkede vi dette fænomen, og kom til den konklusion, at det måtte være et træ, der var “ringet”, som naturvejlederen havde forklaret forleden. Et “ringet” træ dør relativt hurtigt, brækker efterfølgende og giver senere god grund til råd og langsom nedbrydning ved hjælp af insekter. Dermed hjælpes småfuglene og biodiversiteten fremmes.
På samme måde fældes dominerende træer ved at save dem over en meter over jorden, så de kan stå som rådnende stube. Jeg forestiller mig også, at rovfugle vil være glade for at kunne sidde her og kigge på buffetten. Vi bliver så kloge af at gå ture her i plantagen
For enden af Jenses Vej drejede vi op ad Arpsvej og her blev det til et sandt studie i lav-formationer…
…og skovbundsfarver. Vi var meget betagede af den intense rødbrune farve skabt af nedfaldne fyrrenåle.
Turen blev på 12 km – præcis! – og varede 2:43 timer.
Og da turen – relativt set – nærmest har været højalpin i karakter, er det vel på sin plads at vise højdekurven
Et par timer senere var Inge ude på en lille tur hen ad Havbakken og ud til kysten. Her et blik i nordøstlig retning langs kysten. Der var stadig godt gang i brændingen.
Jeg blev på hotellet og så til mine små dekorationsprojekter. Om denne rødlige sten havde jeg den forestilling, at den i sin “våde” fremtoning ville være en interessant farve for en akvariefisk. Det blev derfor til en slørhale. Og så skulle der en ekstra til, for at stenen blev interessant …sagde Inge – og det kunne jeg jo godt se ved at holde min lille skabelon op til den, der allerede var tegnet på stenen.
Karpen havde fået hvide konturlinier på for at give den liv. Fiskens skind har stenens egen “tørre” farve, fordi der endnu ikke er kommet lak på.
Med den forestående 5-retters nytårsaftensmenu in mente, gik vi allerede 14:30 ned i Pejsestuen for at få den nødvendige varme chokolade med koldt flødeskum. Som i går medbragte vi Weekendavisens “Dobbeltkryds”, som udfordrer nogle – sprogligt set – nydanskere som os
“De provencalske fyrretræer” fik jeg lakeret for sidste gang, og sørgede for, at den sorte streg flød ud og smudsede de malede flader i forgrunden og stammerne, så stenen igen fik det “look”, Inge godt kunne lide i første omgang
Inden aftens tour de force begyndte var vi lige ude for at gå en runde og kunne ved turens start med glæde konstatere, at personalet guffede godt i Brasseriet, så de ville have stamina til at klare aftenens udfordringer til på den anden side af midnat.
Vi gik hen ad Jeckelsvej…
…og passerede “Strandhotellet”, der også tilhører Ruths Hotel. I aften er der flere oplyste vinduer, end tilfældet var for nogle dage siden. Men hotellet er jo også fuldt, inklusive dets ferielejligheder.
17:30 samledes hotelgæsterne i Pejsestuen, hvor der serveredes canapéer, østers og champagne. 10 minutter senere bød hoteldirektøren velkommen, fortalte om aftenens program og inviterede os til at orientere os om bordplanen. Imedens masede receptionisten med at få TV-billede på skærmen. Der er også et TV inde i Brasseriet, og da det blev koblet til, forsvandt billedet her i Pejsestuen. Receptionisten havde det ikke nemt – for Majestæten ventede jo ikke på, at det blev bragt i orden her oppe på toppen af Kongeriget
Det hele var meget lækkert og der skænkedes gavmildt ud. Østersbowlen stod centralt i Pejsestuen, men resten af buffet-udbudet var fordelt både derinde og her i Brasseriet. Der var ikke nogen fornemmelse af trængsel. God plads til alle…
Jeg vovede pelsen og snuppede mig en østers…
TV-problemerne blev udbedret inden Dronningens traditionelle nytårstale klokken 18:00. Vi fulgte den i Brasseriet. Hendes Majestæt var igen i år modig og holdt sin tale direkte – ikke noget med at servere en perfekt sammenstukket film med en tale på. I år havde hun dog klipset de mange ark sammen, så de ikke som sidste år fejlagtigt blev blandet og rækkefølgen ødelagt.
Efter talen og Dronningens traditionelle slutbemærkning: “Gud bevare Danmark”spillede gardernes musikkorps nationalsangen. Mange rejste sig, som man bør, men jeg bemærkede til min store overraskelse, at det ikke var alle, der havde den pli og anstand – og jeg sigter ikke her på de yngre blandt hotelgæseterne.
18:30 var den ajourførte bordplan klar og vi fik et godt bord i den lille gourmet-resto. Der var dækket flot op med et helt batteri af vinglas. 5 retter med 5 forskellige slags vine. Jeg stod foran en udfordring
På buffetten ved siden af bordet stod kølere fulde af vinflasker. De gav anledning til denne vidvinkeloptagelse.
Ved måltidets begyndelse introducerede hoteldirektøren aftenens madmæssige program og lod derefter chefkokken og sommelieren om den detaljerede gennemgang af aftenens menu og vine.
Maden var prima og meget velsmagende. Her første ret: Stegt Skagen fisk.
…og kammuslingen.
…og de stegte kalvebrisler.
…og det Danske Kvæg, hvor kødet for mig var det eneste minuspunkt i menuen, fordi det var hårdt og fuldt af sener. Grøntsagerne og saucen var velsmagende.
Efter hovedretten tog Inge dette billede, som viser det kulinarisk interessante skab bag mig. Man kan ikke umiddelbart se på mig, at der blev skænket rundhåndet under hele måltidet, men det gjorde der og sådan noget er lidt farligt for mig. Det viste da også, at min evne til at være den perfekte bordherre svandt langsomt, og jeg brugte for meget tid til at checke mail og sende 
…som Inge dokumenterede her i vinkølerens duggede spejl
Men dermed ikke sagt, at vi ikke kunne grine. Inge må have fyret en vits af, eller måske da hun til min store overraskelse hev noget af bordpynten op…
…som var denne lametta-viking
Så kom desserten: Chokolade med syltede grønne frugter og makroner. Smagte dejligt!
Nu, vi var igennem måltidet, var det tid til at brænde pynten af. Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har brændt en stjernekaster af – sidste gang må have været da Roland var lille. Men jeg husker dem tydeligt fra min barndoms nytårsaftener.
22:02 knipsede Inge dette billede. Der viser, at bordherren ikke er ved bordet. Han benytter den strategisk gode bordplacering til at smutte ud for at klare en naturlig, men presserende situation. Hvis jeg kender mig selv nogenlunde, så var det ikke første gang under måltidet, at jeg måtte ud – men det ville have været tilfældet på hvilken som helst dag på året, hvis væskeindtaget havde været det samme over så lang tid. Jeg ville ønske, at det var tilfældet, men selskabsblære er jeg desværre ikke udstyret med
Vi tog kaffen/teen med op på værelset. Omkring 22:30 trængte vi til lidt frisk luft og hoppede i støvlerne og overtøjet. Det var dejligt at komme ud efter at have siddet så længe.
Henimod midnat gik vi ned i Pejsestuen for at skåle til rådhusklokkernes 12 slag. Der var til formålet champagne og kransekage. Jeg havde lige smagt på kransekagen og nippet til champagnen, da jeg absolut og uden tøven måtte på toilettet. 5 minutter efter at jeg var tilbage og igen havde fat i kransekage og champagneglas.
Klokken blev 24:00 og vi skålede. 00:03 tog jeg dette billede, medens “Kong Christian stod ved Højen Mast” blev spillet. 5 min. efter skulle jeg på toiletttet igen og valgte at gå op på værelset for at ordne det. Følte mig utilpas og blev oppe, og glemte desværre at gå ned med nøglerne til Inge. Jeg havde – inden vi gik ned til aperitif’en profylaktisk taget en gang loppefrøskaller for at modvirke en mulig irritation af min tyktarm på grund af den vin, jeg vidste fulgte med i aftenens forløb. Det havde i de forløbne uger virket upåklageligt uden hastige alarmtilstande. Hvorfor det så skulle snyde mig i aften?
Som sagt blev jeg oppe på værelset, og fik derfor ikke fyrværkeriet med. Det gjorde Inge derimod, men fordi hun ikke havde nøglen, følte hun, at hun skulle skynde sig op til mig inden jeg faldt i søvn – og det var jo ikke så godt
Men nytårsaften endte alligevel godt, for der var email fra Roland. Han var glad for fødselsdagsgaverne og de opfyldte behov og ønsker han havde, og det var jo så fint, som det kunne være. Vores indkøbsstrategi havde virket i overensstemmelse med vores hensigt