Morgenbilledet her gælder ikke mig, men æggevarmeren. Den kan vi godt lide og den sættes på ude i køkkenet, når ægget er færdigkogt og bringes til gæsten, som har bestilt det. Blyanten i garntrissen nederst til venstre tjener 2 formål. Det ene er at signere vin/kaffe/kage-regningen fra dagen før, det andet er…
…at krydse af i aftenens menu, så køkkenet ved, hvad vi gerne vil have.
Aviserne beskæftigede sig med mordet på Jo Cox. Demokratiet er under pres!
Helt usædvanligt for vores ophold i Hinterzarten var vi nede i byen for at købe tøj. Vi gik derned og var glade for at det var “opholdsvejr”, som det vist hed engang. Inge gjorde mig opmærksom på majstangen og jeg undrede mig over, hvorfor jeg ikke specielt havde lagt mærke til den. Den hører nok bare med til byens billede, men ved næremere eftersyn er den meget høj og meget flot, og så passer den godt til det sted, hvor den står.
Inge manglede varmt tøj – vi var jo her i 800 meters højde uplanlagt, og garderoben skulle lige justeres. Og minsandten om ikke der var bingo – 2 beklædningsstykker blev købt. Det havde jeg ikke regnet med i en lille bys lille outdoor-shop.
Så spadserede vi tilbage til hotellet…
…og det var ikke tilfældigt, at vi gik denne vej omkring den store Dorfwiese. Vi skulle lige ind i Vinotheket efter en Sauvignon Blanc fra vinhuset Lindenhof, som vi godt kan lide. Men det blev der ikke noget af – mandag lukket!
Men i morgen er der atter en dag, så vi skal nok få en kasse med hjem. Der var ro på i dag, vi skulle ingenting – ikke andet end at læse i en bog eller skrive blog eller kigge hoteller 🙂 Vejret var ustadigt, men en gang imellem kom der sol på pølen dernede. Ikke fordi den mangler varme, selv om vinteren er den 30 grader varm 🙂
Omkring 13:30 fortalte vores maver os, at vi vist havde en aftale på Café Diva…
…og den blev fulgt op med valget af et stykke Divatorte! Vi har før fået kagen, men det er ikke en kage for en diva. Vi kunne ikke spise op og vi huskede den slet ikke så bastant med smørcreme eller hvad det nu var. En note til os selv, den skal vi ikke have en anden gang!
Inge har her fotograferet interiøret, medens jeg var ved kassen for at betale. Der er ikke selvbetjening ved kassen – tjeneren er i øjeblikket netop bag palmen 🙂 og de to hotel-paraplyer har da heldigvis ikke været i brug på vej til Diva’en.
Divatorten hører, som nævnt ovenfor, ikke til de allerletteste blandt konditorkager, så det var i ren harmoni, at vi syntes, at en lille gåtur i dalen ville være fin. Så kunne vi rigtig kigge på alle de vilde blomster, der pryder og farvelægger engstrækningerne på begge sider af Zartenbach.
Alt er så grønt, så grønt. Naturligvis på grund af den megen regn, som hotelejere og gæster gerne ville bytte lidt af for noget solskin.
Ved skimuseet, hvor denne prægtige ørne-skulptur findes, var en bryllups-reception lige ved at ende. Gæsterne strømmede ud til deres biler for at køre et sted hen, antageligt for at feste. Vi tror, at det var et par skiløbere, der var blevet gift der og som gæster havde deres skiløberkollegaer med.
Det var et festligt syn, men vi fik desværre ikke et billede af situationen, hvor de strømmede ud, ej heller da bruden smed skoene for at kravle op i…
… denne camping-van, som var behørigt forsynet med tylle og på køleren et hjerteformet fotografi af de 2, der nu var nygifte.
Oppe for enden af dalen ligger Kesslerhof med sit lille kapel og her var græsset med vilde blomster og alt, hvad der hører med, blevet høstet. Måske bliver dette blomsterrige Schwarzwald-hø solgt dyrt som kosttilskud til heste 🙂
Frodigheden er enorm!
Vi gik bag om husene på Sickinger Strasse og kunne dermed hilse på hotellets farverige ko på taget af dets garage (vi ser hotellet på den anden side af gaden). Vi var heldige på gåturen, for der kom ingen byger. Det var nok fordi vi havde hotellets paraplyer med……
En 3-4 timer senere forberedte vi os til aftensmaden med et glas Winzer Sekt. Som er fremragende, takket være kældermesteren Moritz, som virkelig går op i sit job og finder perler både i mindre, progressive vinbrug og i større kendte.
…og en halv time senere var vi ved 3. ret: Petersilienwurzelsuppe mit Gemüsestroh.
Den 4. ret var på min side Kross gebratener Zander auf Kopfsalat-Püree og på Inges side Spargel-Risotto mit Grenadineschaum.
Champagne-Sorbet’en sprang vi over og gik til Ravioli gefüllt mit Ricotta-Bärlauchcreme auf schaumiger Zitronen-Butter-Sauce.
Vi sprang gedeosten rullet i aske over og gik direkte videre til desserten: Variation von der Erdbeere. Og hele vejen havde vi drukket en meget intens tysk rosévin til – tung og kraftig som en god vin fra Beaune 🙂
Og efter alle dagens anstrengelser var det helt rigtigt at få benene op 🙂
21:45 blev dagens godnat-billede fotograferet. Det var næsten nat allerede med det tykke grå tæppe, der var trukket over himlen. Men der var en lysning…