Lad os starte dagen med at kigge op i loftet over vores morgenmad 🙂 Vi havde diskuteret loftet nu et par morgener og snakket om, at det måtte være gammelt. Det gav et blødt lys fra oven og farverne i det havde inspireret til designet af resten af restauranten, så det må have en vis betydning. Vi fandt dog ikke ud af hvad denne betydning var…
Tilbage på værelset tog vi bestik af vejret, nu det var blevet lyst. Det stod på gråvejr.
Nede i det våde gadeniveau var udsalgsskiltene ved at være på plads i vinduerne.
Men hvordan vejret var og ville blive i Chester var nu af mindre betydning, for vi skulle ud gennem byporten og videre hen til Roland. Bilen var kørt frem og kufferterne var i bagagerummet og GPS’en programmeret. I England behøver man kun at sætte postnummer ind i GPS’en, da det er meget nøjagtigt og passer lige netop til huset. Nummeret er en kombination af 7 bogstaver og tal, mega meget smart.
Vi afveg fra ruten ved at dreje fra motorvejen mod Macclesfield, og den nye rute førte os over de smukke bakkedrag vest for Whaley Bridge. Vi kørte i en blanding af regn og tørvejr. Undervejs var vi lige inde for at købe lidt vin med til de unge mennesker og da Steen havde parkeret bilen lidt klodset, undskyldte han til manden i nabobilen og sagde at han kørte i den forkerte side og at rattet oven i købet sad i den forkerte side af bilen. Hertil svarede manden, at så var det altid ligesom ham, når han var på kontinentet. Senere fortsatte de to en samtale i køen ved kassen og det drejede sig om den dansk-svenske serie “Broen”, men den har vi ikke selv set endnu….
Snart efter ankomsten til Whaley Bridge gik det videre i Rolands Range Rover til et reserveret bord i “The Lord Clyde”. Kunne ikke være mere English, og det viste sig også at være et fremragende spisested, som de unge mennesker havde prøvet engang før 🙂
Roland, Inge og jeg fik rådyrmørbrad med gammeldags rødder, kålpure og pressede kartofler og Katy en gang speltsotto med svampe, men billederne af hendes speltotto mislykkedes desværre, retten skulle dog have smagt dejligt 🙂
Snakken gik godt og hvilken dejlig idé at gå ud og spise frokost den 24. december. Det gjorde dagen stille og rolig og omkring halv tre var vi klar til at drage tilbage til Whaley Bridge…
Det var så omkring et år siden, at vi sidst havde været på adressen, og vi bemærkede straks det nye hegn og “the deck” længere oppe i haven. Det glædede vi os til at se nærmere på og vejret var jo dejligt.
Siden sidst var de 2 greyhounds også kommet til, og de skulle luftes. Udmærket med en gåtur efter den gedigne lunch. Alt var stressfrit……
Og tilbage på adressen lod vi julen begynde. Pyntet træ havde Roland og Katy sørget for, og med vores nye briller fra Julemandens Posthus i Chester var det ingen sag at overbevise sig om, at julemanden for tiden er allevegne.
Ingen skulle snydes for at se julemanden…
…og overbevise sig om, at han er alle steder. Det var vel nok godt, at Inge spottede Julemandens postkontor i Chester, og at vi gik ind….
Juletiden markeredes også på kaminhylden. Ja, der stod julekort mange steder, så det er altså ikke noget, der næsten er uddød i England og slet ikke hos unge mennesker. Det var egentlig en glæde at se og opleve…
Pickles og jeg fik tid til et lille møde og julen var begyndt – der er hvidvin i glasset 🙂
…og Roland fik leveret den Chesterfield-stol, han havde købt til sig selv i julegave. Der var lidt spænding om, hvornår Santa ville komme forbi. Ja, det lidt mystiske var, at der var blevet ringet og sagt, at stolen ville ankomme mellem 22:00 og 24:00. Det fik os til at tro, at tidspunktet var valgt specielt for at man skulle tro, at det var julemanden, der kom med stolen 🙂
Men det viste sig, at den kom omkring klokken 19:00 og at den blev leveret af to mænd, der ikke talte særlig godt engelsk og de bar ikke en julemandsdragt! Vi så faktisk ikke en eneste nissehue i England og helt ærligt, så savnede vi dem ikke…
Jeg satte Pickles op i stolen, og det tog ikke lang tid før det lod til, at han havde accepteret dette nye element i huset. Ja, han kunne måske forledes til at tro, at det var hans julegave, for herren i huset havde travlt i køkkenet.
Roland multi-tasker – en af aktiviteterne er at skænke prosecco, en anden at se noget på Inges telefon.
Han og Katy havde delt madlavningen mellem sig. Roland lavede dansk julemad, det var jo dansk juleaften. De havde forberedt maden så meget som de kunne, så der blev ikke brugt lang tid i køkkenet, det var faktisk dejligt for alle parter.
…og Katy lavede – i overensstemmelse med sin levevis som vegetar – sig en løgtærte. Prosecco’en gik fint til begge dele, lod det til.
…så vi fik dansk julemad i form af rødkål, brunede kartofler og roast-beef og prosecco til – et rigtigt julemåltid og det smagte dejligt.
Efter aftensmaden var der tid til at sætte Chesterfield’en hen i krogen. Her bemærkes, at Pickles ikke har flyttet sig, siden han blev sat op i stolen – og heller ikke har til hensigt at gøre det nu 🙂 Og, nå ja, den ene hound’s “madras” måtte nødvendigvis flyttes…
…men Pickles blev flyttet, da husets herre skulle afprøve sin julegave.
Vi fik en gave om hunde fotograferet i pubber – men i England får man først et kort, et kort i konvolut, hvori man bliver ønsket glædelig jul. Kortet var skrevet på dansk, det var jo dansk juleaften. Egentlig en god skik med et tilhørende kort, da man ikke straks flår en gave op, men giver sig lige tid til at læse og reflektere over, hvad der er skrevet. Kortet er også valgt til specielt med tanke på modtageren og “forsiden” har ofte noget med gaven at gøre. Her skal tænkes og forberedes!
…og Coco var en af stjernerne i bogen 🙂
Jeg prøvede at gøre Coco interesseret i bogen, men det kunne åbenbart ikke hidse hende op og hun var ikke parat til at dedikere bogen til os 🙂
Flere gaver blev fordelt mellem os – alle pakket pænt ind – og vi hyggede os resten af denne danske juleaften. Det havde været en dejlig dag med gensyn, god mad, juletræ og gåture med the hounds!
Vi gik i seng, men værtsparret skulle lige ud på den sidste tur med hundene.