Selv om det er juledag, er der de praktiske opgaver. Her ordner Roland opvasken omkring klokken 8 – og så har han allerede været ude med hundene på den daglige morgenrunde.
I dag blev der spillet engelsk julemusik, igår var det dansk.
Men juledag er jo også en gavedag her i England. Roland har sine nye haj-sokker på – dem fik han i går – og sidder i sin egen juleaftensgave og pakker op igen. Selv om det er midt om formiddagen bobler Prosecco’en livligt i glasset og signalet er sat til en laid-back day i bedste engelske juledags-stil. Men inden havde de unge mennesker serveret morgenmad i form af skyr, friske hindbær til og noget Devon müsli/granola. Hvorfor müsli’en/granola’en er knyttet til grevskabet Devon, var der ingen der vidste, så det er nok bare “den slags” vi fik.
Roland fik bla. en meget interessant om de smukkeste steder at fotografere i the Peak District. Bogen viste fotos, samt kort over de steder, hvorfra de var taget – så kan han selv tage ud og knipse sine egne versioner af disse spændende steder. Nederst i midten på denne side ses “Winnats Pass”. Der må Inge og jeg hen engang…
… for vi fik nemlig en herlig gave…
… – et træarbejde med titlen “Winnats Pass” ! Det må være en såkaldt oplevelsesgave, som de unge mennesker vil vise os en dag ude i fremtiden.
Hundene og kattene fik gaver, men de blev pakket op af Katy…
… nye halsbånd – i Harris tweed, hvis jeg husker korrekt! De skal jo passe til Herren i husets Chesterfield stol som er i Harris tweed. Jo hundene er up to date….
Og det gik bare deruda’ – igen med kort, men i dag var de på engelsk, det er jo engelsk jul denne dag. Nu blev alle pakker ikke pakket op, for der er jo et par fødselsdage mellem jul og nytår i familien….
Når man har hunde, er der ikke fred – nu var det luftningstur igen – at bemærke er de røde tøfler. Vores fødselsdagsgaver til de unge mennesker var nemlig filttøfler, men vi havde ikke tænkt på juelegaver både juleaften og juledag, så vi spillede tøflerne ud Juledag. Det bevirkede, at vi nu mangler fødselsdagsgaver til dem. Dem må vi sende engang i 2016 og vi skal huske kort!!!
I det møgvejr, vi havde, skulle hurtigløberne have frakker på – ligesom Inge og Roland.
I går holdt vi dansk jul – i dag står den på engelsk jul, og dertil dækkes bordet med dug og servietter fra Filippinerne. Katy tilbragte adskillige barndomsår derude i det fjerne østen og her er et minde, som hendes mor har taget med sig tilbage til England og nu har Katy fået det. Meget charmerende.
Lysdekorationen omkring kaminen var ikke glemt og hvis vi var i tvivl om det nu var juledag, så kunne vi jo bare tage “julemands-brillerne” på.
Der ankom en gave, som skulle hænges op på en væg…
…det var et ur, som til Katy’s og Roland’s tilfredshed blev hængt op på væggen. Vi ser her også det filippinsk dækkede bord, hvor selv glassene fik små filippinske galocher om fødderne.
Her ses et glas forsynet med en af de små fine galocher. Det står bag Katy’s hjemmelavede minced pies. De blev serveret midt på dagen og var meget velsmagende – vi var midt i en engelsk juletradition!
…og så var der et billede, indkøbt af Katy og Roland på deres tur til USA, som skulle hænges op på væggen…
…og her kom det op!
Christmas Day er virkelig en laid-back-day, hvilket scenen her illustrerer på allerbedste vis 🙂
Nu var der pakket helt op for en stor køkkenmaskine, og dertil hørte en dvd med introduktion og det hele. Den så vi – og katten ignorerede den! Men selv jeg, Steen, lærte om en ny maskine, som jeg ikke anede eksisterede…..
Det fint dækkede bord skulle nu snart i brug – crackers var fordelt og inden vi begyndte at spise, skulle der trækkes i dem….
Og her har vi den engelske juledagsmiddag – serveret midt på eftermiddagen, typisk omkring klokken 15. Kylling, kartofler, persillerødder, kålblanding og vegetarboller. Den brune sovs med løg kom separat i sin egen kande. I kålblandingen er der rosenkål, en grøntsag der altid er en del af den engelske julemiddag.
De ovenfor viste crackers skulle, inden måltidets begyndelse, hives i af alle på samme tid, med krydsede arme og sammen med naborne omkring bordet, og ingen englænder ville være overrasket over i dem at finde en lille mellemting mellem en kongekrone og en slagterihat af tyndt kulørt papir – alt andet ville være forkert! Jeg havde glemt denne tradition, men blev nu del af den, og vidste nu hvorfor dissse crackers var så store og tykke, som de var – og min hat var gul! Men traditionen er, at man har dem på, mens man spiser julemiddagen.
Ud over hatten/kronen var der i disse crackers en lille gadget og en seddel med et spørgsmål, samt et tema for en mime/gætte-konkurrence. Måske en lille og praktisk hjælp til et selskab, hvis konversationen går lidt trægt – det var dog ikke tilfældet her 🙂 Hver enkelt læste gåden højt og så kunne selskabet gætte og de var altså ikke lige lette. Vi lavede ikke mime-spillet, men det er altså også en sjov og god idé, som alle kan være med til. God idé fra englændernes side! Hvorfor det ikke også er blevet skik i Danmark, kan man undre sig lidt over, og hvorfor har vi i Danmark kun de bitte små knallerter til nytårsaften? Forklaringen kunne være, at nytårsaften er den aften, hvor mange danskere i forvejen sidder med fjollede paphatte.
I møgvejr er det rart at kunne blive indendørs ved kaminilden, men med to hounds går den ikke, så er det bare ud i skumringstiden og regnen og mudderet – og det gælder endelig at huske poser til deres høm-høm’er 🙂
Vi havde medbragt for-klippede jule-hjerter til at flette og papirark til foldede juletræer. Det meste af papiret var genbrugs fra node- og fotobøger vi havde fundet i genbrug.
Flere af hjerterne var lidt avancerede, så der krævedes koncentration…
…og det burde jeg også have haft derhjemme, da jeg klippede dem ud, så jeg vidste, hvilken vej de 2 halvdele skulle vende for at få de ønskede mønstre – så havde jeg nemlig ikke skullet pille et par af dem op halvvejs 🙂 Note til næste jul: husk at printe det færdige hjerte ud fra hvilken jeg har skabelonen!
Og så spillede vi “Mapominoes” – England. Ja, der står spil på programmet juledag i de engelske hjem. Dette spil var nyt for os og var ganske underholdende og krævede meget opmærksomhed undervejs – og så var det for os ikke-angelsaksere lærerigt, for mange af grevskaberne havde vi aldrig hørt om før, endsige vidst hvor i det forenede kongerige de geografisk findes. Stor koncentration i de par timer vi var om at komme så langt, som vi overhovedet kunne. Man kunne ikke bare læne sig tilbage. Nej, det krævede, at man var med hele tiden.
…og så kom belønningen for indsatsen med julestads og geografi i form af et velsmagende ostebræt – eller osteskiferskive 🙂 – med engelske oste. Utroligt, at skifer kan skæres ud i så store og så tynde skiver.
Og med denne gang guf rundede vi en rigtig hyggelig engelsk juledag af. Og igen var det de unge mennesker, som gik nattur med the hounds.