Formiddag over Vesterhavet.
Jeg ser, at Inge var over klitrækken og nede på stranden ca. 1 km syd for, hvor Mary står og kigger ud mod horisonten.
Imedens var jeg i møbelforretningen for at fotografere stofprøver på stole og sofaer, så vi har en fair chance for senere at sige, hvilken farve stof det var, vi vil have hvor.
Og så havde jeg aflagt spejdernes genbrugsbutik et besøg, som en opfølgning på Inges og mit i går. Jeg købte disse to ting, + en tredie, for at have noget at være kreativ på. Det var Inges idé. Der var sukkerrester i skålen og bjørnen var fedtet af klistermærker, så opvaskerassistenten Silke gav den noget med stålsvampen og så ind i opvaskemaskinen. 3 minutter efter var de skinnende rene.
For at tilføre farve købte jeg hos legetøjshandleren nogle akryl-farve-stifter. På dette første stadium benytter jeg dog kun en sort permanent pen 😉
… og et stykke tid senere havde den udviklet sig hertil.
Vi har længe ledt efter en hest, men selv i Chantilly er det ikke lykkedes. I genbrugsbutikken så vi også i går en hest – der var bare det, at den sad på et mangelbræt. Og det viste sig, at den sad meget godt fast.
Jeg allierede mig med Christian. Han havde som forventet det rigtige værktøj. Vi besluttede at save langs hestens side, og så nedenfra mellem benene.
Og så ind i køkkenet med sandpapir. Bemærk at benene nu er blevet forlænget med mangelbrættets tykkelse. Det gør ikke noget – tværtimod.
Efter heste-operationen tog vi på Åbakken. Nåede lige at hilse på Hjalmar, inden han skulle hen i spisestuen til aftensmad.
Hvad Hjalmar fik at spise i aften husker jeg ikke. Derimod var der laks på 3 måder til os. Ganske lækkert arrangement.
Det var Thomas, som regerede i køkkenet i aften, og med ham fik Inge sin lille aftenspassiar.