“All that is gold does not glitter, not all who wander are lost.”
J.R.R. Tolkien
Både Zugspitze og Kramerspitz var der stadig her til morgen. De havde ikke rokket sig ud af stedet. Natten var dejligt kølig, ja meget kølig, og der var ikke en lyd at høre – utroligt så stille der kan være i en by – i mine øjne wellness for sindet.
Der var også wellness, eller skulle jeg skrive Mehr Balance, for bilen…
På et tidspunkt så vi en kirke, der virkede meget større end andre bygninger i den landsby, Steinhausen, som den lå i, så vi tænkte, at den måtte vi da se – altså kirken…
Die Wallfahrtskirche Unserer Lieben Frau und Pfarrkirche St. Peter und Paul in Steinhausen, einem Ortsteil von Bad Schussenried (Oberschwaben) ist eine Barockkirche, die von 1728 bis 1733 für die Reichsabtei Schussenried, während der Amtszeit des Abtes Didacus Ströbele errichtet wurde. Geplant, erbaut und stuckiert von Dominikus Zimmermann, mit kunsthistorisch bedeutenden Deckenfresken ausgestattet durch dessen älteren Bruder Johann Baptist Zimmermann, gilt sie als Hauptwerk der Wessobrunner Schule wie auch als eines der größten Meisterwerke des frühen Rokoko. Die Wallfahrtskirche ist sowohl eine Hauptsehenswürdigkeit der Oberschwäbischen Barockstraße als auch des Oberschwäbischen Jakobsweges (der Jünger Jakobus findet sich als Deckengemälde im Gotteshaus).
Die Kirche ist seit 1865 auch Pfarrkirche und wird oft als „schönste Dorfkirche der Welt“ bezeichnet.
Det var en utroligt smuk kirke. Den var meget overraskende i sin dekoration, som loftet, det virkede bare så glad og venligt, så når der bliver skrevet, at det er den smukkeste landsbykirke i verden, kan det sagtens passe. Ja, jeg har ikke set alle landsbykirker der findes, men denne kirke er så fuld af detaljer, og jeg vil gerne sige glade detaljer, der får smilet frem på læben. Tænk hvilket held, at vi kørte ind for at se den!
Vi kørte videre og besluttede at holde en pause i Bad Saulgau. Vi kørte ind til centrum, fik parkeret bilen og fandt markedspladsen, hvor der var et gammel konditori. Markedspladsen lå lige ved siden af “Stadtkirche St. Johannes Baptist”.
Bad Saulgau is a town in the district of Sigmaringen, in Baden-Württemberg, Germany. It is situated 23 km east of Sigmaringen, and 27 km north of Ravensburg between the Danube and Lake Constance.
The location was already a Celtic settlement and owes its name to the spring goddess Sulis. The first historical reference to the settlement dates back to 819. In 1239, the town was acknowledged by Frederick II, Holy Roman Emperor. It became a possession of the House of Habsburg in 1299, and thus part of the Holy Roman Empire.
In Napoleonic times, it was given to the Kingdom of Württemberg. During World War II, a subcamp of the Dachau concentration camp was located in the town. The name of the town was officially changed in 2000 from Saulgau to Bad Saulgau.
En anderledes kirke, hvori der var mange “nye” ting….
Die Stadtkirche St. Johannes Baptist ist eine hochgotische Pfeilerbasilika und zeigt Merkmale der Romanik und Gotik. Sie befindet sich zentral am gepflasterten historischen Marktplatz. Die anfänglich romanische Kirche von 1170 wurde zwischen 1390 und 1402 im gotischen Stil erweitert. Im Zuge einer Innenraumrestauration wurde 1985 der spätgotische Charakter mit einer modernen Ausstattung kombiniert. Zur Ausstattung gehört das Bild „Geißelung Christi“ von Otto Dix. Die vergoldete Kugel unterhalb des Hahns auf dem Kirchturm ist hohl, aber nicht leer. In ihr befindet sich eine Dokumentenrolle mit geschichtlichen Zeugnissen, die bei jeder Turmsanierung aktualisiert werden. Auch 2008 kam es zu diesem denkwürdigen Akt: Architekt Ludwig Boll hat auf die kupferne Dokumentenrolle einen 29-seitigen Bericht über die Sanierung verfasst – als Ergänzung zu den Schriftstücken aus dem Jahr 1975.
Her var heller ikke noget med at skulle stå og åbne en meget tung kirkedør, hverken når man gik ind eller ud…
Da vi kom til Hinterzarten, var vi lige forbi vores vindame, som ikke var der; men en ung mand betjente i stedet, og hvad var vi derinde for? For at “låne” en vinoplukker. Det har vi gjort før, og vi købte da også lige et par flasker sauvignon blanc fra området…
Udsigten ved ankomst fra værelse 206. Her har vi ikke boet før, altså på dette værelse. Steen kørte i garage og Goran hjalp med bagagen. Ham kunne jeg ikke huske, men det kunne Steen. Han dirigerede Steen ind i garagen, som var det på en Store Bælts færge. Afslører det min alder, at jeg kan huske sådan noget? 
Vi havde valgt en rute, der undgik Friederichshafen, for der har vi altid trafikpropper i august. Det blev til 336 km i alt…
…og været oppe i 1123 meters højde undervejs.
De store beslutninger skulle også tages…
Vores Begrüssings Sekt havde vi udskudt til lige inden vi skulle spise, og den var god – ikke lieblig. Ingen tvivl om, at her råder Moritz! Nå ja, så bliver der også udvekslet sms’er mellem Steen og sønnen…
Aftenens billede er med en smuk himmel bag de høje træer. Godt at pelargonierne er til at lyse op foran…