“Some things that should not have been forgotten were lost. History became legend. Legend became myth.”
J.R.R. Tolkien
Morgenbilledet! Nå ja, næsten 7:30, men vi er også kommet en del længere vestpå, så det bliver lyst senere. Vi skal lidt efter lidt vænne os til, at efteråret kommer og det endda helt af sig selv…
Her til morgen så jeg en link via facebook om en mand, der tegnede/malede et selvportræt hvert år – indtil “han glemte” det. Manden havde alzheimer, og det var nærmest chokerende at se den udvikling, der var i hans tegning/maleri af sig selv – meget tankevækkende. Han havde tegnet sig selv i 1967 og først igen i 1996 og så hvert år, til det sidste selvportræt i år 2000.
Da jeg senere læste dagens Spruch i hotelavisen, tænkte jeg igen på disse selvportrætter.
Vi skal huske at nyde livet!
En vejrudsigt, som man kan vælge at rette sig ind efter, eller lade være. Vejret bliver som vejret nu bliver…
Steen havde fået en adresse og en aftale på den her adresse klokken 11, takket være Moritz.
Det var et relativ nybygget sted til produktion af vin produktion – det hedder vel ikke en vingård?
Det er en af de såkaldte unge vinbønder i området, der arbejder med udvikling og forbedring af vinen og ikke kun koncentrerer sig om vinmængde. Det er beliggende i den østlige del af det mest solrige område i Tyskland – Kaiserstuhl – og i 200-350 meters højde.
Vi ankom nogle minutter over 11 og gik ind i noget, der overhovedet ikke ligner en vinbondes bygning.
Der blev lagt forskellige vinflasker i de dertil forskellige tomrum, hvorunder der var køleapparat så vinen holdt sin temperatur under smagningen. Vi smagte på en del af dem – de levede helt op til Moritz’ rosende omtale, og flere ramte plet mht. vores smag og brug af vin – så vi købte nogle kartoner. Vi skulle også lige have et par kasser med til hotellet, så fra i dag kan vi også skrive vinleverandører på visitkortet.
Hvilke dejlige tyske vine vi smagte. Desværre var det jo om formiddagen, så vi drak ikke, men smagte kun og hældte resten væk – smerteligt, ja, for det var virkeligt helt fantastiske vine…
Vi blev inviteret til at gå op og på udsigtterrassen, medens fru Köbelin gjorde leverancen parat, og vi blev guided af 4-årige Anika. Hun fortalte lidt om hvad vi kunne se. Vi kunne se at vinhuset, der var fra 2011 allerede var ved at få en tilbygning. Glædeligt at det går godt for sådan en vinbonde.
Der var en fin udsigt til Schwarzwald. Dett var vi ikke i tvivl om, og vores unge guide forklarede det også. Hun må have hørt efter på et eller andet tidspunkt…
Turen til Eichstetten kan ses her…
… og højdekurven er ganske interessant. Fra Hinterzarten ned i Rhin-dalen og så lige lidt op på skråningerne ved Kaiserstuhl – og tilbage ad samme vej.
I eftermiddags begyndte vi en gåtur; men Steen gik i stress. Nu skal han jo også snart begynde at arbejde igen, og jeg havde ikke et behov for stress, så jeg gik min egen gåtur uden stress; men med nydelse af frisk luft, skønne udsigter og dejligt vejr – og det var ikke for varmt.
Jeg kom forbi en bænk med plade. Ham havde jeg ikke hørt om før, men han havde vist nok noget med højhastighedstog at gøre i Tyskland. Han har altså været gæst her i Hinterzarten. Sjovt som man lærer lidt historie ved at gå og kigge på bænke…
Dette er fra en artikel i Der Spigel i 1976:
Die Bahn, erläutert Heinz Bubel, verantwortlich für Bundesbahn-Neubaustrecken, “steckt technisch im Vergleich zur Straße noch in einer Zeit vor der ersten Autobahn”. Deutschlands Zuge fahren auf Trassen, die hundert Jahre alt und älter sind; die engen Kurven zwingen zum ständigen Abbremsen der leistungsfähigen Lokomotiven; Unterbau und Schwellenmasse ermöglichen nur einen Bruchteil dessen, was die Rad-Schiene-Technologie leisten könnte.
Und so ist die geplante Schnellbahn mehr als nur die Lösung eines regionalen Transportproblems. Mit ihr wollen die Bahner bei gleichzeitiger Streckenstillegung durch konkurrenzfähige Angebote aus den roten Zahlen fahren und gleichsam in eine neue Eisenbahn-Ära rennen.
Jeg kom også forbi denne…
Jeg gik ned for at få mig et glas vin lidt over 18. Det varede lidt, så kom Steen …. med laptop og var stadig stresset og skulle lige til at bestille et ekstra glas og så få en sjat af min vin. Men han ombestemte sig. Gad vide hvilket stress-level, han nu er på…
Det valg, vi havde gjort i morges, var ganske velsmagende i aften. Steen tog osten, jeg blev mere end mæt foruden….og vi drak resten af vinen fra i går aftes!
Et grovkornet virkelighedsbillede som godnat-og-tak-for-en-dejlig-dag-billede. La vie est belle…