Nu skal vi igen afsted. Ja, der er mange og de fleste er noget slunkne, men det er bedre at have for meget end for lidt plads og kufferterne bliver heller ikke så tunge… …og det kunne jo hænde at vi fandt noget på rejsen der var interessant at have med hjem 
Hvis man var i tvivl om hvilken dato det var, så fjernede aviserne i lufthavnen al tvivl uden at det var nødvendit at læse datoen øverst oppe – overskrifterne og billederne sagde alt!
Det gik nordpå og denne gang med fotomulighed af de hjemlige omgivelser. Det er ikke altid tilfældet, at kombinationen af siddeplads og klar himmel falder sammen så godt som i dag.
Luftfartsselskabet havde indsat et relativt nyt fly på ruten og det havde gadgets som folde-ned-billedskærme med rejseoplysninger. De var helt klassiske og vi er her et sted mellem Antwerpen og Rotterdam.
Under indflyvningen til lufthavnen styrede piloten ud over kysten, men lige inden fik vi et blik ned på den kystnære del af Den Haag og kunne heroppe fra kigge ned til vores bekendte, som vi sidste år besøgte i deres nye lejlighed helt ude ved stranden. Meget sjovt gensyn.
Ingen af de direkte linier fra Paris passer med vores tidsplaner, og har aldrig gjort det. Derfor flyver vi med mellemlanding planlagt således at der er god tid til at vederkvæge sig på den ene eller anden måde. Telefoner bliver genopladet, post bliver checket…
Og Inge tog en lille runde omkring avishylderne. En 93-årig var i går sprunget ud – ikke helt som han gjorde som ung faldskærmssoldat den 6. juni 1944, men alligevel. Han må have noget at tale om på hvilehjemmet når han kommer tilbage til England.
Tyske aviser var også historisk aktuelle.
… og senere, i næste fly, kunne vi smile lidt ad Snoopy som han optrådte i en amerikansk avis.
Og pludselig var vi tilbage i de unge år, og Rolands helt unge år, mere præcist maj-juni 1978, da vi alle tre tog en dagsrejse med tyske venner til Helgoland. Dengang gik skibene ikke helt til kaj, men lossede passagerer ned i små både der transporterede dem ind til det momsfrie liv på klippeøen.
Helgoland besitzt das älteste Wappen im Kreis Pinneberg. Es stammt aus dem Jahre 1696 und beruht auf einer von Herzog Friedrich IV. verliehenen Schifffahrtsflagge. Die Farben des Wappens wurden erst im 19. Jahrhundert mit dem Erscheinungsbild der Insel begründet. Bekannt ist der folgende Spruch:
- „Grön is dat Land, rot is de Kant, witt is de Sand. Dat sünd de Farven vun’t hillige Land.“
- „Grün ist das Land, rot ist die Kant (seltener: Wand), weiß ist der Sand: Das sind die Farben von Helgoland.“
Zur Zeit der britischen Besitzung befand sich auf der Flagge von Helgoland zusätzlich der sogenannte Union Jack in der oberen, linken Ecke.
Alle vores kufferter kom med samme 20 minutter forsinkede fly som os, men fordi de blev leveret relativt hurtigt i bagageterminalen varede det ikke længe før vi sad i en lejet bil – med fin plads til dem alle – på vej nordpå, hvor vi undervejs havde et møde med en ejendomsmægler. Vi ankom til mødestedet 10 min. før tid – ret godt synkroniseret efter en rejse der begyndte da taxa-manden hentede os 06:15 i morges.
Senere, og vel installeret på hotellet konsulterede Inge med kokken Thomas, og resultatet blev en yderst velsmagende anretning af varme og kolde fisk og skaldyr omkring en blandet salat, en kurv brød og en flaske italiensk hvidvin. Netop hvad vi havde brug for til at runde denne dag af med. Dagen blev på flere måder historisk: 70 år var det for D-dag, vi mindedes nogle bekendte vi havde besøgt i deres dejlige lejlighed for et års tid siden, og kom helt tilbage til 1978 hvor vi med venner til Helgoland.