Mandag morgen. Udsigten er fra vente-på-elevator-hjørnet på 12. etage, hvor der ligger nogle af dagens aviser. Vi er i et land hvor der stadig er mange papiraviser. Måske ligger der for at man kan sætte sig og læse en mens man venter på elevatoren, og samtidig kan man snuppe sig en god-bid fra skålen med æbler… Nu er der bare det, at elevatorene er ret hurtigte og der er 3 af dem…
En af nyhederne på forsiden var at Churchill’s yngste datter var død, og i disse dage bliver der jo også talt meget om landingen i Normandiet for 70 år siden…
Steen fik hentet sine sommerskjorter og sin Harrington, kufferterne fik vi pakket og tog en taxi til lufthavnen. Hvad der er værd at bemærke her er hvordan taxichaufføren har monteret en æske engangsservietter på solskærmern 
I lufthavnen lavede Steen et digitalt postkort.
Fjernsynet var der tændt for. Jeg havde nær skrevet “som altid i lufthavne”. Her drejede det sig også om D-Day, men fokus var på historien om en soldat, der gik i land sammen med sine soldaterkammerater med den forskel at han ikke havde et våben i hånden, men sin sækkepibe som han spillede på.
William “Bill” Millin (14 July 1922 – 17 August 2010), commonly known as Piper Bill, was personal piper to Simon Fraser, 15th Lord Lovat, commander of 1 Special Service Brigade at D-Day. Millin is best remembered for playing the pipes whilst under fire during the D-Day landing in Normandy. Pipers had traditionally been used in battle by Scottish and Irish soldiers. However, the use of bagpipes was restricted to rear areas by the time of the Second World War by the British Army. Lovat, nevertheless, ignored these orders and ordered Millin, then aged 21, to play. When Private Millin demurred, citing the regulations, he recalled later, Lord Lovat replied: “Ah, but that’s the English War Office. You and I are both Scottish, and that doesn’t apply.” He played “Hielan’ Laddie” and “The Road to the Isles” as his comrades fell around him on Sword Beach. Millin states that he later talked to captured German snipers who claimed they did not shoot at him because they thought he was crazy.
Efter et glas hvidvin lavede jeg mig en kop sort kaffe og tog en flapjack til. Navnet på kagen lærte jeg af en venlig dame.
A flapjack, muesli bar, cereal bar, or granola bar is a sweet tray-baked oat bar made from rolled oats, butter, brown sugar and golden syrup. The item is known as a “flapjack” in the United Kingdom, the Isle of Man and Ireland and as a “muesli bar” or “cereal bar” in Australia and New Zealand. In other countries, including Canada, the United States, and South Africa, such products are referred to as “granola bars”.
Vi kunne fra vinduerne se at vores Air France maskine ankom. Så skulle de rejsende der nu kom til Manchester ud af maskinen, den skulle gøres ren og vi skulle ind i den. Nu havde det holdt sig tørt hele tiden mens vi var i Manchester, men da vi kom til lufthavnen kom der nogle få dråber, og det ser ud som om der kommer mere regn…
Undervejs i luften sagde vi ja til den tilbudte lille bakke med småbidder, frugtsalat og chokolade, sagde også ja til lidt hvidvin og perlende vand. Og så gik tiden hurtigt og glassene, eller jeg skulle nok skrive plastikbægerne, blev tømt som det sidste og så landede vi i CDG.
….og kufferterne kom rimelig hurtigt – dejligt!
Vores venlige taxi-chauffør ventede på os.
…og han havde fundet sommerskjorten frem. Han kørte os hjem og så var endnu en tur til ende.