Så er vi igen parat til nye eventyr. Denne gang kører vi ikke selv, vores venlige taximand kom og hentede os og vejret var fint.
Vores taximand bragte os planmæssigt til lufthavnen, og vores kø var ikke for lang, dog lang nok til at en venlig rejsende i køen bag os tilbød at tage et billede af os med Steens telefon, hvilket senere skulle vise sig at blive et problem for os – men det vidste vi ikke på dette tidspunkt, så vi smilede bare.
Efter at have fået checked in og kufferterne afleveret, igennem paskontrollen hvor jeg lige måtte løfte solbrillerne, igennem håndbagagen og vores screnning begav vi os til Air Frances lounge. Der blev vi modtaget af en mand der spurgte os om vores franske var lige så godt som dronningens mands danske, og vi kunne kun sige at nej og at vores franske ikke er så godt som hans danske – accenter er ikke noget man kan løbe fra. Der var så lidt palaver mellem Air France personalet om hvem det var og vores mand kunne fortælle de andre at dronningenss mand var blevet nødt til at skifte nationalitet, da han blev gift, men at han var født fransk.
Jeg skulle lige til at skrive at det ikke var hver dag der var noget at fejre og champagne var på menuen – men det er en fejl, en meget stor fejl! Der er noget at fejre hver evig eneste dag. Der er altid en undskyldning for at drikke champagne, men i dag fandt vi at der var mange, rigtig mange undskyldninger for at drikke den dejligt skummende, brusende vin. Ja, vi kunne jo starte med en skål for endnu en dejlig dag som vi skal glæde os over, og derefter alle de andre ting.
Efter nogle dejlige franske oste og en fransk bollebaguette sluttede vi vores lille frokost af med en opera der blev festliggjort med champagnebrus i glasset. Opera er kagens navn og den hører til de bedre. Livet er ikke det værste man har og man skal sørge for at nyde hver eneste minut – hvis man ikke gør det er minuttet forsvundet og kommer ikke tilbage igen.
Inden vi så os om sad vi i fly’et og Steen sad og ærgrede sig over at hans telefon var lang tid om at starte op for det var billed smukt vejr og vi fløj lige over Chantilly, men det nåede han altså ikke at få fotograferet.
Ellers var der overskyet det meste af turen, men i nærheden af Manchester klarede det op og vi kunne se ned på det bakkede landskab der egentlig fortsætter således helt op til grænsen mellem England og Skotland.
Tolden og bagageudleveringen var ikke et problem i dag og snart sad vi sludrede med en yngre taxichauffør medens hans taxi bragte os ind til City. Det er altid interessant at høre hvordan folk ender som taxichauffører – de har alle hver sin egen historie.
Vel ankommen til hotellet gik det fint med formaliteterne og snart var vi ude på indkøbstur. Første stop blev indkøb af skjorter til Steen, en nødvendighed han har udskudt indtil han faktisk ikke havde flere at tage på…
Lidt efter lidt er det også gået op for Steen at vi er ved at nå vintermånederne og han har smidt sine gamle slidte jakkesæt ud i foråret for at tvinge sig selv til at købe nye til efteråret og det er vi langt inde i nu – så jeg forudser en lang købedag i morgen i herretøjsafdelinger…..
Vi havde bestilt plads hos Olive, en italiensk restaurant, og vi vidst ikke hvor travlt der ville være sådan en halloween torsdag, der var en vis form for travlthed men vi aner jo ikke, om det er normalt for en torsdag aften i det engelske.
Vi undrede os over at der ikke var pyntet mere op rundt omkring til halloween, men det var der ikke og det var vi egentlig meget tilfredse med. MEN, hvad der var værd at se var de englændere der var klædt ud, det var ikke børn men voksne. Deres udklædninger var perfekte til den mindste detalje, måske fordi englændere tit har “klæde ud” fester.
Os, der spiste aftensmad sammen, var vi klædt ud eller var vi bare os selv? Vi havde en absolut dejlig aften hvor snakken bare gik derud a’ om alting.
Aftenen gik hurtigt og inden vi så os om var vi tilbage på vores hotelværelse. Et værelse med udsigt til hvad klokken er – hele natten…
Men inden det blev helt nat skulle bloggen skrives og her kom problemet fra køen i lufthavnen. Det billede den venlige flyrejsende tog af os med Steens telefon kunne ikke, som normalt, hentes ud af telefonen. Efter den sidste update af operativsystemet mener telefonen at brugeren skal spørges om han har tiltro til den computer den er forbundet med. Når man sig ja, sker der intet, og vi har læst på nettet at hvis man siger nej, så kan man ikke engang lade telefonen op via USB-stikket. Løsningen blev at Steen sad og sendte emails til sig selv med billederne, lagde dem ud på en memory-stick og herfra kunne vi så bruge dem.