Det er tidlig morgen, klokken er knap 6:00 og det er mørkt nede hos os i Chantilly, dog kan man se at himlen er begyndt at lysne, men hvorom alting er så stod vi op klokken 4:00, fik morgenmad og pakkede bilen, så nu begynder ferien.
Som I ser, er Steen ude at løbe og han løber altså hurtigt – nej, vi vil prøve at bruge Steens løbeur til at registrere ruten vi kører og på den måde få tegnet et kort bagefter, så vi kan se hvor og i hvilke højder vi har kørt. Det bliver spændende om det duer men “probieren geht über studieren”, som vi alle ved.
Årsagen til at vi skulle tidligt afsted var at vi skulle igennem Paris, og ja, der kan man komme igennem hele dagen, men spørgsmålet er hvor lang tid af ens ferie man gider bruge på netop det at komme igennem Paris.
Så er der det hyggelige romatiske Paris som folk snakker om, ja jeg finder det altså ikke…
Steen havde planlagt at vi skulle ind og se katedralen i Auxerre og døren stod åben og vi gik ind.
En træt sjæl havde også fundet vej derind og han må have fundet fred for han sov godt.
Vi var nysgerrige sjæle og det så denne mand og han spurgte om vi havde lyst til at se sakristiet. Det ville vi da hellere end gerne. Han fortalte om hvad de havde hængende af klædningsstykker så som kordrengetøj, og alt det andet tøj som man nu bruger i den katolske kirke. Han åbnede skuffer for at vise os “stolaerne” i alle farverne til de forskellige “kirkesæsoner”.
Åbnede skabe så vi kunne se de forskellige kalke og tallerkner eller fade til oblaterne og nederst i venstre hjørne har Steen – ubevidst – foreviget sig selv med den nuværende pave, som jeg ikke lige husker hvad hedder, men vi var også undervejs den aften han blev valgt, husker jeg…
Efter at vi havde fået en masse at vide om byen og katedralen sagde vi pænt farvel og gav hånd, som man nu gør i Frankrig. Han spurgt om vores fornavne, hvilket vi fortalte og han gentog dem, som for at huske dem, derefter sagde han, at han hed Joseph. Joseph var en meget, meget venlig og rolig sjæl. Tak, Joseph for at belære os om byen og dens kirker.
Joseph sagde noget lignende som at med et så kort ophold som vi havde i byen ville vi ikke nå at få en indre fornemmelse af det hele – og han jo har ret, manden.
Der var en kirke mere vi ville se. Den havde ikke åbnet endnu, da vi kom derhen – vi var tidligt på færde – så vi ville have en kop formiddagskaffe nede ved kajkanten.
Ned ved kajen ved floden Yonne blev jeg omstillingsdame. Christians kollega ringede til mig og da jeg så at telefonnummeret var “blocked” tog jeg den ikke. Kort tid efter bimlede en sms fra Michael. Nå, jeg troede at det var en Michael, jeg kendte, så jeg ringede op og… ahem… det var min brors kollega, som ville have fat i min bror. Nå, han fik min brors telefonnummer og jeg bad ham om at hilse min bror…
Det var så tidligt, at ikke engang caféerne havde fået åbnet sådan rigtigt da. Men vi fik os en espresso, lavet ekstraordinært af bistroejeren, som ellers var ved at gøre rent og klart til dagens omsætning…
Den anden kirke, Abbaye de Saint Germain var mere et museum end et fungerende abbedi. I krypten havde de lavet det sådan, at vi gik hen over fortiden – en lidt mærkelig fornemmelse at gå henover gamle stenkister, brønde, murrester, men sådan går vi vel overalt vi kan bare ikke se det…
Der var en statue af en dame fra byen, Marie-Nöel (1883-1967). Hun havde skrevet kristent poetry, hmmm hvad hedder det på dansk.
Nå, vi skulle videre og tilbage til bilen. Netop da vores vej lignede en lille omvej, fandt vi en smutvej…
Ud på motorvejen og lidt senere trængte vi til den hjemmebagte bolle fra Steens bageri ala Meyer med ost og rødløg og fik endnu en lille kop kaffe.
Vi fortsatte og kom til vores hotel i Bourg en Bresse. Værelset var heldigvis parat til os og…
…vi havde tilbagelagt en strækning på ca. 484 km.
Vi er brave mennesker på ferie. Så vi trodsede tropevarmen og spadserede det kvarters tid det ville tage os at komme hen til munkeklostret i Brou (Monastère de Brou) for at se det og dets kirke katedralen. Ja, det blev en hel kirkekulturel dag, ikke?
Vi brugte laaaaang tid inde i kirkerummet, som var ved at få restaureret sine blyvinduer. Åh, de hedder noget andet, noget med glasmosaik… Vi brugte tiden til at køle os selv ned, for det var tilsyneladende det helt rigtige sted at være, når nu temperaturen var på 32 i skyggen.
Steen fik endda hevet tegnegrejet frem. Og det blev ikke uden drama, for da penslen med tushmagasin i fik proppen af begyndte det at dryppe fra penslen – ved et svineheldigt tilfælde ned på den lille tegneblok i postkortstørrels, og ikke hverken på hans bukser eller kirkegulvet 🙂
Han var henne for at notere sig hvad det nu var, han havde benyttet som motiv, og en eller anden vil det klattede postkort måske blive sendt til. Ja, jeg må godt bruge ordet “klattede”, jvf. den forklaring I fik til det forrige fotografi.
På vejen tilbage til hotellet mødte vi denne flotte hane.
Vi var blevet enige om at i denne varme så ville det være dejligt med en lille iskaffe, men nu var det mandag og mange butikker havde lukket – hvis de da ikke havde lukket fordi det var august måned – så Steen måtte spørge de venlige politifolk om hvor vi kunne få det.
Det blev til is, vanillieis og…
…derefter kaffe.
Et mesterskud, som viser at vi får et glas vin fra lokalområdet. Steen viser den gerne frem…
Den har man egentlig ikke hørt så meget om, Bugey’en, men vi har dog set den før. Kan ikke helt huske om vi har drukket den før, men det var en sommerlig vin med den umiskendelige smag af chardonney.
Til forret havde vi valgt gamle tomatersorter med artiskskok og parmesan med en pestosauce – sidstnævnte var overraskende let.
Hovedretten behøver vel ikke at præsenteres. Det var selvfølgelig fjerkræ fra Bresse tilberedt ala bedstemor (det var den eneste måde at få den på) dvs. med flødesovs… …og den lå tungt, men vi lettede det hele med vaniljeis til mig og sorbet til Steen som dessert.
Nu kunne to rejsende sjæle gå mætte til ro.