Morgenbilledet måtte jeg sørme selv stå op og tage – motivet er meget franskt, men vi er jo også i Frankrig og klokken var næsten 7. Hvorfor Steen ikke havde været oppe og tage et morgenbillede allerede forstår jeg ikke, for han klagede over at han ikke havde sovet hele natten…
Efter den franske morgenmad – og her må jeg gerne bruge ordet franske, for ofte får man næsten ingen morgenmad på franske hoteller, men jeg må sige at den her ikke var så ringe endda – bar vi vores bagage ned i hotellets garage.
Steen pakkede bilen. Han var her til morgen kommet i tanker om at han ikke havde medbragt det fulde digitale fotoalbum med “guldbryllups-turen” fra 1960, men kun en mindre samling af fotografier derfra. Så, selv om vi rejser en lille retrotur, bliver bloggen lidt anderledes end oprindelig tiltænkt, men sådan er der så meget…
Det blev en dag med mange tunneller.
Der blev set mange bjerge med og uden sne og træer.
Der blev betalt motorvejsgebyr flere gange.
Der var en rasteplads om hvilken der var annonceret at den havde en god udsigt, så der holdt vi selvfølgelig ind – vi er jo turister på turisttur.
Og vi lod os selv forevige foran Mont Blanc, som vel er Europas højeste bjerg.
I forrige århundrede – i 1987 – forevigede Steen Roland og mig foran Mont Blanc, eller mon han tog fejl af bjergene dengang? Steen mener at det er fordi det er taget på den anden side:-)
Mont Blanc forfulgte os hele vejen til Chamonix og vi parkede også i en garage der hed Mont Blanc. Men vi havde et ærinde i byen…
Vi skulle på en bestemt café, nemlig een som Steens farmor havde været på i 1960 – dengang der kun var 2 rækker borde ude foran caféen og hvor man måtte køre i gaden.
Der er tilsyneladende sket en del forandringer i byen siden da og det er blevet en ren turistfælde…Steens farmor, Dorthea er nummer 2 fra venstre forklaring for alle os der ikke kender hende:-)
Det var igen en meget varm dag, så vi havde besluttet os for en iskaffe, men det kunne vi ikke få. Dog havde de en Coupe Mont Blanc og du meine Güte!!! …det var en kæmpe portion.
Vi kunne ikke spise alt det flødeskum, så vi levnede og fik os en espresso ovenpå og fik også betalt, som I kan se.
Vi skulle videre, vi havde ikke tid til at sidde og kigge på turister hele dagen, og snart efter krydsede vi den schweiziske grænse, og den flinke toldermand fortalte Steen at han kunne købe en motorvejsetiket hos dem, og han gik meget op i at fortælle Steen hvor den skulle sidde og hvordan den skulle klistres på.
Vi kravlede også over et pas, et pas som Dorthea havde været over i 1960.
Steen gik meget op i at fotografere deroppe, så han må have en forestilling om at Dorthea gjorde holdt med det rejseselskab som hun var med, måske for at få en kop kaffe eller en forfriskning, men det gjorde vi nu ikke! Den der Coup Mont Blanc lå godt i maven, også selv om vi havde levnet…
Nedad gik det og den flade dal åbnede sig for os med bjerge på begge sider og den skulle vi køre et godt stykke hen ad.
Dette lidt mærkeligt farvede billede viser vores hotel i Lausanne, og lad være med at spørge om, hvorfor vi bor der – jo, det var der Dorthea boede i 1960, fortæller Steen – og spørg heller ikke om hvorfor der er så mange ambulancer der kører forbi, det aner jeg heller ikke…
For at komme hertil har vi i dag tilbagelagt 302 km, og nogle af dem i 1548 meters højde.
Vi gik lidt op ad “Søpromenaden” der jvf. kortet hedder Quai de Belgique langs hvilken der af og til er belærende plancher. På denne kan I se vores hotel i “1800-og-noget” oppe ved sejlbådene og her ser I tydeligt at hotellet er meget nær søen – Genfersøen, som den vist blev kaldt i gamle dage – måske bliver den det stadig?
Vi var på vej op for at se et fotomuseum, der ligger lige ved siden af De Olympiske Leges Komite’s hovedkvarter og museum – begge dele var lukket på grund af ombygning – men der var meget god idrætskunst, som vi kunne se ind til gennem afskærmningerne.
Steen mente at han hørte til den boksende elite, men så skal hovedet altså lidt længere frem….
Vi gik opad og opad ad spadserestier med hårnålesving, man skulle tro at det var en olympisk diciplin at komme op til fotomuseumet, men vi blev belønnet med denne udsigt inden vi gik ind.
Her er navnet på museet og de to fotografer de udstillede netop denne sommer. Museet var udmærket og det var to meget forskellige fotografer – men også i hver deres tid. Den ene levede på Dortheas tid den anden i Steens….
De hele sluttede nede i en dejlig kølig kælder med en længere film/videoshow med lyd/musik til, og det fik mig til at spørge mig selv om det egentlig ikke er sådan at fotografiske kunstværker skal forevises? Så kan fotografen også formidle den stemning han mener vi skal se hans værker i – nemlig ved et samarbejde med musikere.
Nå, man måtte ikke fotografere derinde, men det gjorde jeg fordi jeg ville vise rummet som lignede en slags bunker.
Det var begyndt at småregne da vi begyndte tilbageturen til hotellet. Ja, det blev hotellet på grund af regnen og så kunne jeg jo begynde at skrive på bloggen – men nu er det blevet tørvejr og snart spisetid.
Aftensmaden begyndte så godt med en god tjener der lod os flytte bord til et hvor der var mere frisk vind og vi fik en lokal hvid vin i glasset.
Forretten var noget skinke – husker ikke hvad den hed – og noget tapenade på ristet brød, ovenpå friske figner der var skåret i skiver – altsammen noget fra regionen…
Og et af de billeder man aldrig skal tage – hvor man er midt i maden. Men vi sad i mere end en time og ventede på hovedretten, og fik en syg forklaring om at kokken ikke havde været tilfreds med tunen. Men den køber jeg ikke, jeg tror vi var blevet glemt. Dette var også en regionsret og en af de ting, som jeg ikke husker hvad var – hvilket ikke er underligt, for samme tjener kom ud i en længere forklaring som antydede, at det fint snittede var en fætter til trøflen – men det smagte mest som alger, så måske det kom fra søens dyb?
Tjeneren kan betragte sig selv som heldig i og med at han ikke nåede at spørge om vi ville have dessert, for så ville jeg skulle have sovepose bragt ned i stolen og taget en lur inden den ville blive serveret 2-3 timer senere 🙂