Sandmännchen havde jo sørget for at vi kom i seng i god tid, så kunne vi også stå rimelig tidligt op og det er en af fordelene ved dette hotel, at man kan få morgenmad fra 06:30 alle dage. Vi var dog først dernede klokken 7. Det var en regnvåd men tør morgen.
Steen ville begynde og vænne sig til franske forhold igen, så han var lige -til den sidste mundfuld kaffe – henne ved buffeten og hente sig en croissant…
På vej tilbage til elevatoren så jeg endnu engang på den udstilling som jeg lige kort havde set på vej til morgenmaden. Der var utroligt fine klip eller snitterier, jeg tror det var fra Indien, det var en mærkelig skrift, men hvad ved jeg? Men læg mærke til dette, ligner det ikke en dame med store solbriller og armene i siden og skoene i bunden?Alt det man kan få ud af en spejling. Nå, men det var meget, meget fine arbejder.
Se også lige dette her! Det ligner da fugle mellem blomster ikke? Det er ikke lavet på computeren og bare printet ud – det er håndarbejde!
Der Gelbe Engel er det mest sete kunstværk i Tyskland, tror jeg nok, for tænk på alle de biler der kører forbi dagligt. Da redningshelikoptere startede var det en læge der havde en aftale med militæret om at i weekender skulle der være en der kunne hjælpe. Der var vist også noget med en mand der startede indsamlinger fordi han mistede en søn i en ulykke, men hvoromalting er, så har redningshelikoptere reddet mange mennesker. Nu skal det også lige siges at alle ADAC-køretøjer er gule og derfor bliver kaldt “de gule engle” når de kommer en nødstedt bilist til hjælp. Men et fint monument, der står ved Kamener Kreuz. Helikopteren bliver båret af 8 engle og er lavet af Alex Gockel og hver dag kører 20.000 mennesker forbi!
Også i dag var der en flod vi skulle over, denne gang var det Rhinen.
Noget jeg ser tiere og tiere på tyske parkeringspladser, er parkeringspladser for kvinder lige ved indgangen til toiletter eller ved restauranter. Det synes jeg er en god ting, men hvorfor skal de klistres til med klistermærker, dem kunne folk sætte på diverse skraldespande rundt omkring istedet for skilte. Det er vil også der, de hører hjemme – på indersiden af skraldespanden. Basta!
Steen havde været inde og hente kaffe, og af erfaring fra i går, så var sandsynligheden stor for at lågene ville blæse væk og vi er jo miljørigtige – mener vi da, ialtfald ganske lidt.
Vi nåede Belgien, og nu er det ikke kun trafikken billisten skal holde øje med men også alle hullerne i vejen…
Belgien har hver måned en ny skilte-kampagne for bedre trafiksikkerhed og de er altid godt lavet – i mine øjne. Jeg fik desværre ikke fotograferet denne særlig godt, men når jeg forklarer at bilen er kørt igennem stilken af først et hvidvinsglas derefter et rødvinsglas og nu stopper i en whiskysjus og teksten er “Hvem betaler regningen i denne weekend?” så er den jo ikke svær at forstå.
I øsende regn kommer vi til monumentet ved den belgiske/franske grænse. Jeg har altid syntes at det lignede en der rækker tunge, men jeg ved ikke af hvad.Kunsteren har nok selv en hel anden forklaring, men sådan er der så meget…
Ved betalingsstedet er målflaget kommet frem – dejligt! Det er også godt at vi ikke skal forsætte på motorvejen til Paris, der er bilerne helt røde af at sidde i kø….
Slutbilledet for denne tur er indkørslen til Chantilly. Det øsregner stadig men træernes blade overdækker denne inkørsel som en indkørsel til et sted i eventyrland. Vi glæder os over at være hjemme og at endnu en tur er gået godt!