Juleaftensmorgen startede med at Bjørk og Valdemar var med ovre i morgenmadsstuen på hotellet. De lagde mærke til at Inge og Steen kun spiste et let morgenmåltid og det fik dem til at snakke om at der nok ventede en frokost af en lidt anden størrelse end den de normalt spiste. En dejlig og spændende dag lå forude og alle nisserne glædede sig meget til den, selv om de også skulle være meget påpasselige med hensyn til jægere og Webergrillen, der stadig spøgte i deres hoveder. Bjørk havde nemlig udtænkt en plan og den blev mere klar her ved morgenmaden – en plan om hvordan de kunne holde fast på jægeren, hun havde hørt ville ankomme i dag. Hendes plan var inspireret af historien om Gulliver’s Rejse og den gik ud på at nisserne kunne binde jægeren fast med hans hår – så skulle deres lille andeven være sikker – for en stund i hvert fald.
Efter morgenmaden gik turen ned på plejehjemmet, hvilket passede Bjørk og Valdemar storartet, for dernede boede den gamle jæger – og han boede ganske hyggeligt. Medens nisserne beundrede hans elektriske adventskrans snakkede de om at det var helt klart at den gamle for det første nok for længst var holdt op med at gå på andejagt mere, og for det andet at ham kunne de slet ikke binde fast i hårene. Men de følte at det var godt lige at have checket ham. De prøvede også lige at se om der skulle være et orakelbudskab til Bjørk i adventskransens lys – et budskab af den slags som gamle nisser kunne læse – men det var der ikke. Dagen tegnede stadig til at blive god.
Plejhjemsnissen Jørgen hørte lyde i hotellet. Der var en dør der blev åbnet. Han var på vagt ved døren og alt så tilsyneladende fredeligt ud – men en gammel plejehjemsnisse skal man ikke bare lige kimse ad, så da der øjeblikke senere lød tunge trin på trappen og han hørte stemmer, sagde han: “Thybo”. Der blev helt stille…
Jørgen råbte igen og denne gang højere: “Thybo!!!”. Han var blevet lidt nervøs for om den eller dem han hørte på trappen var nogen, som kom for tage den lille and med den hensigt at tilberede den til juleaften. Der lød flere trin…
Så skreg han: “THYBO!!!”. Efter en lille pause svarede en stemme, der lignede Steens, “Det er bare os”. Hvad var nu det for noget, tænkte Jørgen. Når man har aftalt et kodeord, så kan man da ikke bare svare sådan, hvor amatøragtig! Så igen sagde Jørgen: “Thybo”, for der skulle være orden i sagerne, men heldigvis råbte Bjørk fra rygsækken: “Ost”. Nu var der for Jørgen orden i tingene, kodeordene passede og sikkerheden var sikret, så han åbnede døren og Steen blev i den grad irettesat for brud på protokollen. Nisserne havde om morgenen diskuteret og smagt Thyboosten fra Thiese mejeri i hotellets kølerum og aftalen var at ostens navn på denne for ænder så farlige dag skulle bruges som kodeord for at komme ind til nisserne som passede på deres lille and – men måske havde nisserne helt glemt at informere Inge og Steen om denne sikkerhedsforanstaltning…
Karen, Hans og Jørgen havde brugt tiden på hotelværelset til at lave en lille andedam, så anden kunne føle sig lidt mere i sit rette element og dermed blive beroliget lidt. Det gav samtidig den fordel at de kunne holde godt øje med den, og skulle nogen vise sig med en varm Webergrill ville de åbne vandhanen og pjaske vand på den indtil gløderne var slukket.
Nisserne var ellers begyndt at slappe af efter spændingen tidligere, men så var det at de hørte Inge og Steen snakke om at det nok var jægeren som parkerede bilen nede på hotellets parkeringsplads. Ordet “jæger” fik de små nissehår til at rejse sig i de små nissenakker, så Jørgen for ud for at holde øje med hvem der eventuelt kom op på etagen.
Karen sendte Jørgen ind i værelset. Dette her skulle hun nok tage sig af, så hun gik ud midt på gangen og lod som om hun var oldfruen og ønskede dem velkommen til hotellet her i Sydthy og ønskede at de ville få et behageligt og hyggeligt ophold. Hvem kan stå for en gammel, rar dame, der byder velkommen, tænkte hun. Så var det at hun bemærkede at de nye gæster havde fået værelset lige ved siden af nissernes, og få øjeblikke senere at jægeren havde ultra-kort hår! Hun vidste at deres plan, inspireret af Gulliver’s Rejse, var gået helt i vasken – den vask som den lille hvide and svømmede rundt i, kunne man måske sige.
En trøst var dog, at det nye selskab ret hurtigt begav sig op på Birkevej, så den øjeblikkelige trussel var afværget. Nisserne begyndte at snakke om frokost, dejlig medisterpølse, spegesild, slåensnaps, ost og hjemmebagt brød – og meget mere. Virkningen udeblev ikke, for inden længe begyndte Steen at snakke med Inge om det mon ikke var tid til at begive sig op på Birkevej…
Det første nisserne bemærkede ved ankomsten til Birkevej var, at traileren var tom! Webergrillen var måske allerede i fuld gang!
Nisserne for rundt om huset og om i haven, og her viste der sig et frygtindgydende syn – Webergrillens kul var ved at blive forberedt til stegning! De så på hinanden og glædede sig over at deres lille and var i sikkerhed nede på hotellet. Bjørk begyndte at tænke på at finde vej ind i huset, for at hilse på folkene som boede her, for dem kendte hun jo udmærket.
Nisserne var helt betaget over det opbud af dejlig mad der var i køkkenet. Frokosten var allerede under forberedelse og de var spændt på hvad der ville komme på bordet. Medisterpølsen var allerede fremme og de stod helt betaget ved synet af den, som den lå smukt ved siden af rullepølsen. Her i huset havde man helt sikkert forstand på hvad der hører til en rigtig juleaftensdagsfrokost!
Der var mange mennesker i alle aldre og alle var de i det fineste julehumør! Der blev spist, skålet, snakket, leet så det var en ren fornøjelse for nisserne at befinde sig i midtpunktet for det hele – oppe på bordet blandt alle herlighederne. Ja, de glemte helt dagens ængstelse og frygt for den lille and…
Webergrillen var ved at have den rette temperatur så ænderne kom frem og blev stoppet med æbler og svesker og hvad man nu ellers gør ved ænder inden de skal på grillen og blive til juleaftensmiddag. Til nissernes store glæde og beroligelse kunne de se at det ikke var ænder med sølvfarvede englevinger, der lå på grillristen. Ja, de blev så jublende glade – måske bidrog slåensnapsene, valnøddesnapsene og de perlende Thy Pilsnere til den løftede stemning….
Det viste sig at jægerens mor havde givet ham sine hjemmebagte brune kager med til Birkevej, og det satte ham straks i et mere sympatisk lys hos nisserne. De bemærkede at han gerne selv guffede dem med himmelske øjne. Nisserne prøvesmagte dem også og deres øjne blev lige så himmelske som jægerens! Jo, her var noget de havde tilfælles -smagen af den gode brune kage. Ja, selv Inge og Steen kunne ikke stå for dem…
Hotelnissen, oldfruen Olga gik i køkkenet for at lære nogle gode tricks mht. julemiddage – især hvad angik andestege. Hun blev ikke skuffet for det var lige rette tid til at overvære udskæringen af de Webergrillede ænder – et betagende drama, der udspillede sig lige for hendes øjne. Hvad Olga bemærkede var især, at ændernes vinger slet ikke lignede de små sølvvinger nissernes lille and på hotellet havde. Der kunne altså overhovedet ikke være tale om at små engleænder med glorier endte på julemiddagsbordet!
Olga blev kaldt ind fra køkkenet, nu var det mere alvorlige ting på dagsordenen! En “elevator vinoplukker” lå parat ved en MEGET stor vinflaske, og det ville helt sikkert kræve sin mand at få den store prop trukket op. Denne mand var måske ikke til stede, men heldigvis var der flere voksne drenge tilstede. Ja, drenge var de endnu, uanset deres måske fremskredne alder, for ingen af dem var blevet helt voksen endnu. Men det viste sig at de i fællesskab magtede opgaven og fik proppen op på bedste vis. Nisserne fornemmede at vinen havde den perfekte temperatur, de var også tilfreds med dens farve og duft.
Nisserne havde aldrig før set en så stor flaske, så man kunne sandelig sige at det var en ordentlig flaske vin, der blev serveret denne juleaften – og når værten senere omtalte aftenen kunne han lyde meget beskeden og sige at selskabet holdt måde med vinen – ja, de drak vel kun det halve af en flaske rødvin! Nisserne var helt på det rene med at her i huset var en flaske mere end nok til hele selskabet, og så var den vel gammel som Methusalem. Olga forklarede sine nissevenner at det ikke var helt ved siden af at bringe Metusalem på bane – ikke fordi vinen var de samme 969 år gammel som urtidsmennesket fra det gamle testamente – den var kun fra 1988 iflg. etiketten – men flasken rummede 6 liter, så havde det været champagne ville flaskens navn være netop “Methusalem”. Når der nu var tale om rødvin, var flasken en “impériale” som betyder kejserlig, rundede den kloge nissekone af. De unge nisser nikkede anerkendende.
Efter det dejlige og overdådige juleaftensmåltid var alle mætte og meget tilfredse, og så frem til dansen omkring juletræet som det næste der skulle ske. Juletræet var naturligvis pyntet efter Birkevej-familiens tradition med pynt som repræsenterede mange års juleklipperi, især hvad englepynten angik og det havde endda oversomret i Sverige måske det derfor skinnede ekstra smukt. Nisserne var ganske begejstrede og havde hver især fundet sig en gren at sidde på, så de kunne iagttage hvordan lysene blev tændt, alle dansede omkring træet og sang så det gjaldede og taget løftede sig, og da de kom til “Nu er det jul igen” dannede de en lang kæde og dansede gennem alle husets rum medens de sang. De glemte dog badeværelset, så Inge var nødt til at falde ind ad døråbningen, for når man løber rundt i huset i kædedans juleaften, skal man sørge for at løbe rundt i samtlige rum! Under al denne ståhej undgik det ikke nissernes opmærksomhed at jægeren virkede lidt slap i det og trak sig ud af dansen omkring træet. Det forstod nisserne slet, slet ikke for det var da så morsomt og hyggeligt, som de alle havde det her denne juleaften. Selv om nisser godt kan være skadefro af og til, så havde de dog ondt af ham.
Efter dansen omkring juletræet blev julegaverne blev delt ud og pakket op under megen “Åh!!” og “Ihhh!!!” og “Nej, da, hvor fint!” og så videre. Nisserne var dog nu så trætte efter den lange, spændende og begivenhedsrige dag at deres øjne var blevet små og kløede søvnigt da alle gaverne endelig var pakket ud, at de gik ud i bryggerset og kravlede op i rygsækken. Så var de sikre på at komme med hjem til hotellet, selv om de alle snorkede ivrigt. Inden hotelnissen Valdemar faldt i søvn i rygsækkens rolige mørke kom han i tanker om noget han ville snakke med de andre nisser om næste morgen…