Dagen derpå. Det var Juledag og anden var stadig på hotelværelset og i god stand, så det var med ro i sindet at Bjørk, Valdemar og Olga gik med over til morgenmaden. Her bemærkede de noget forbavset at hotellets morgenbuffet indeholder noget kraftigt stads på flasker som de tre nisser studerede nærmere. De undrede sig over hvem der dog kunne finde på at starte dagen med sådanne kradse sager, for det gjorde hverken Inge, Steen eller nogen andre nisser de kendte!
Senere samledes alle nissere til et vigtigt møde, for Valdemar havde fortalt dem om hvad der var kommet ham ihu aftenen før. Det forholdt sig nemlig således, at han – medens han sad i juletræet og beundrede julepynten – havde bemærket at den tilsyneladende var noget ganske særligt – altså ikke en hvilken som helst julepynt! Den var helt klart lavet af glade barnehænder gennem mange år, hovedsagelig holdt i hvidt og passede perfekt til de hvide stearinlys. Af snakken tidligere på dagen i går havde Valdemar hørt at julepynten også var vidt berejst og havde tilbragt det meste af året 2012 i Sveriges dejlige land.
Og medens han sad der på sin grønne gren og nød alle de smukt og varieret sungne julesange under dansen omkring træet, de levende lys, duften af gran og alle de glade julegæster, bemærked han, at det alligevel ikke var alle der så glade ud! Jægeren havde sat sig hen i en mørk krog og skumlede af utilpashed. Hvad mon det kunne skyldes? Lagde han mon skumle jagtplaner? Lidt senere – under julegaveoppakningen – snakkede han om jagtstøvler og havde fundet smilet frem igen.
Nå, Valdemars ide var ikke helt tosset, mente nisserne, så de fik travlt med at gå på internettet og google om jagtider på ænder. De læste om bjergand, troldand, fløjlsand, hvinand, sortand, gråand, knarand, krikand, skeand og spidsand og alle de mange forskellige slags ænder der fandtes i Danmark – men de fandt ikke lige det de søgte, men der var lige en ting til at studere senere på dagen…
Snart efter ville Inge og Steen lige et smut omkring plejehjemmet for at hilse på Elly og Hjalmar og spørge om hvordan deres juleaften var forløbet og om den havde været god. Plejehjemsnisserne besluttede at tage med, mens de andre nisser googlede videre på internettet. Elly og Hjalmar berettede fornøjet om den lange, begivenhedsrige dag de havde haft med familiesnak og gaveudpakning og alt det andet der hørte juledag og aften til og at de først var kommet sent i seng, osv. osv. – ja, sådan som nu juleaftensdag og aftener også var i gamle dage!
Alt imedens de gamle berettede om deres juleaften havde plejehjemsnisserne været rundt og hilse på de andre gamle, både nisser og mennesker, dernede på plejehjemmet – og de havde levende fortalt om alt det de havde oplevet sammen med Inge og Steen, og sagde at de nu ville følge dem på deres videre færd. Tilbage i Elly og Hjalmars pensionistlejlighed dvælede de et stille øjeblik foran et stort fotografi af Elly og Hjalmars børn og tænkte på alt det gode disse kærlige børn gjorde for deres forældre…
Tilbage til hotellet måtte Inge og Steen have laptoppen tilbage, for de skulle jo skrive videre på bloggen “Livet undervejs”. Nisserne var lidt mellemfornøjede med ikke længere at have adgang til nettet og mente at den blog kunne de nu ligesågodt skrive selv, for de havde allerede hørt omtale af Lodbjerg klitplantage, parkeringspladsen ved tissehuset, osv. om gåturen. Der var endda taget et gruppebillede derude i plantagen, men hvad var det?
De yngste nisser som deltog i turen til klitplantagen var ikke med på billedet! Joehh, måtte de tilstå, det var vådt og småregnede og var blæsende, så de havde gemt sig langt nede i rygsækkens trygge og komfortable mørke og håbede at Steen havde glemt dem – hvilket også var tilfældet da han tog gruppefotografiet af de friske piger, der var ud på gåtur…
Olga og Jes ville alligevel ud i det snuskede vejr da de hørte Lauras glade stemme. De ville nu alligevel også selv se klitplantagen, fornemme dens duft, og se hele den smukke natur der udfoldede sig uden for rygsækkens mørke. Det var næsten for meget for den sønderjydske nisse, Jes for som man ser er han ved at falde forover af bare begejstring – det samme gjorde Laura lidt senere, men årsagen var en anden. Hun løb ned ad en høj, høj klit – lidt for hurtigt. Det turde Jes og Olga dog ikke…
Jes var helt tilbage på mærkerne da han efter hjemkomsten fra udflugten til klitplantagen kom ind i køkkenet på Birkevej, for her var der nu lavet en stor portion brugte kartofler – øhhhhhhhhhhhh, brunede kartofler. En mangel fra aftensbordet juleaften var der nu rådet bod på af køkkenpersonalet og alt var nu klart til “frokaften”. For de, som ikke fatter hvad “frokaft” mener, skal her forklares at det er en kombination af frokost og aftensmad, der serveres lige før klokken 17.
Hvilken stemning! Det var juledag! Igen en god dag! Bare det kunne blive ved, tænkte de yngste nisser, men de og de andre julegæster måtte videre – tilbage til hverdagen, eller til andre feriemål. Før nisserne drog videre på deres færd var der dog lige endnu lidt at ordne før de vinkede farvel til Birkevej i denne omgang.
Valdemar hoppede rundt i juletræet og studere al pynten. Der var mange engle, nogle havde sangbøger i hænderne, andre havde glorie over hovedet, nogle truttede i horn, nogle havde flottere hår end andre, andre var bare glade – og han blev glad fordi hans teori var rigtig med at der var hvide engle i alle mulige afskygninger og konkluderede at deres lille and havde heldigvis aldrig været i fare! Da Valdemar hoppede ned fra træet var han nu også lidt trist for der manglede nu altså en engel….
Tilbage på hotellet dansede og sang nisserne rundt om anden, for den havde alligevel ikke været i fare for at blive spist, det var jo en engleand, og engleænder må man ikke skyde og spise dem skal man nyde at have omkring sig, dem er der slet ikke jagttider på, men nisserene blev enige om, at den kreative Marie til næste år skulle sørge for at der var en engleand på juletræet sammen med alle de andre engle på Birkevej.
Det havde været en rigtig god jul, nisserne var meget tilfredse, de nejede, bukkede og sendte venlige takkende hilsener til Birkevej, Åbakken og Hotel Thinggård, men nu trængte de til en god lang nats søvn, der var nye udfordringer på vej regnede de med…