Om aftenen skulle vi i Operaen og prøvede at finde ud af, hvordan man kunne komme derover, og især hjem derfra. Det indlysende ville være at tage en taxi derover, og så praje en efter forestillingens slutning ved 23-tiden. Men der gik jo disse havnebusser (både med busfunktion i Københavns havn) og det ville være fint hvis vi kunne tage en fra mundingen af Nyhavn og lige over til Operaen på den modsatte side – og tilbage samme vej senere.
På hotellet søgte en receptionist i næsten 1/2 time for at få noget “officielt” på transporten. En ældre kollega sagde at havnebusserne sejlede ekstra når der var forestilling. Det lød jo godt, men vi kunne ikke finde noget på tryk om det. Vi forhørte os hos DSB’s informationskontor på Nørreport Station. Her søgte de og trykkede et ark A4 ud til os med tidstabeller for de havnebuslinier der servicerede Nyhavn og Operaen. Den sagde, at sidste bus sejlede fra Operaen kl. 22:50 – 10 minutter før forestillingens slutning! Vi spurgte om det kunne have sin rigtighed, og blev henvist til DSB Billetsalg 70 m længere oppe ad gaden.
Der søgtes igen, og vi fik et tlf. nr. vi kunne ringe til for evt. der at få noget at vide. Nå, vi købte så et klippekort, så vi havde de billetter der skulle til, i det tilfælde at vi benyttede havnebusserne. Vi kan her nævne, at da vi senere på dagen ringede til dette kontor, var de også lidt i vildrede, men damen ringede til Operaen og forhørte sig. Ordningen er, at Operaen bestiller ekstra service fra Havnebusserne før og efter forestillinger – i mangel af den bro over havnebassinet man stadigvæk i Københavns kommune slås om. Det besynderlige ved det hele er, at det var så vanskeligt at få noget konkret at vide, og samtlige relevante hjemmesider var ikke ivrige heller for at fortælle noget om, hvordan transport til og fra Operaen var sikret med Havnebusserne.
På vores bytur ville vi for første gang besøge Torvehallerne på Israels Plads. Freja og Marie havde fortalt om dem og det lød interessant. Det var lige henne om hjørnet fra DSB’s billetsalg, men man måtte gå i zigzag mellem myriader af cykler for at komme frem til indgangsdøren.
Vi gik en runde og så på de mange butikker (hovedsageligt levnedsmidler) og vendte tilbage til butikken “Fougaz” henne i hjørnet til venstre for indgangen.
Der fandt vi utraditionelt udformede kransekager, her vist i nederste venstre hjørne af ovenstående fotografi.. I fotografiets modsatte hjørne var der Hindbærsnitter og på disken kiksekage. Rent nostalgi.
Vi blev forsikret om, at kransekagen var lavet på mandler, købte en, spurgte til Hindbærsnitterne og Kiksekagen, købte et par stykker, og så havde de sandwiches som viste sig at være meget lækre og holdt sig sprøde på trods af at der var olivenolie i “fyldet”, så dem købte vi også et par stykker af – så havde vi noget til efter operaforestillingen.
Tilbage på hotellet med de forsk. indkøb kunne vi kigge over til Operaen som holdt siesta. Vejret holdt sig fint og det lod til at vi ikke skulle stå i kø i regnvejr foran havnebussen til aften.
Vi havde i god tid før julerejsen bestilt bord hos Perch’s Tea Room til 14:30 for at bygge lidt stamina op så vi kunne holde ud til vi ville være tilbage på hotellet ca. 23:30.
Restauranten findes oven på thebutikken og man går op inde i porten til højre i fotografiet ovenfor. Mørket var faldet på da vi mætte forlod stedet – vi havde taget deres “Celebration” med crémant, små sandwichsnitter, scones, kager, etc. Vi kunne holde i mange timer nu, følte vi.
Vi havde alligevel gået 8.5 km i løbet af dagen…
…og tilbage på hotellet kunne vi konstatere at Operaen var vågnet.
Vi skulle derover for at opleve Cavalleriea Rusticana…
…efterfulgt af Bajadser.
Vi tog havnebussen henne fra hjørnet af Nyhavn i god tid. Der var ingen ventetid og overfarten tog kun 3 minutter. Der var derfor god tid til at købe programhæftet for aftenen, få hængt overtøjet i garderoben, finde et bord og hente et glas “før-forestillings-vin”. Herfra kunne vi se hvordan Operaen gradvist befolkedes af publikum…
…og checke hvem vi ville få at se på scenen i de to forestillinger.
Vi havde pladser midt i på 6. række og kunne derfra kigge ned i orkestergraven hvor det summede af aktivitet med afstemning af instrumenter. Senere i forestillingernes løb var det forbavsende at opleve hvilket lydtryk der kunne produceres nede i den grav.
Bag os fyldtes tilskuerpladserne op og det summede af forventningsfuld smalltalk i salen og fordi vi gik ind allerede da dørene åbnedes havde vi god tid til at se os om og få et indtryk af Operaen, som vi hidtil kun havde set udefra.
Alt i alt var det en fin oplevelse at se og høre operastykkerne og med et lille utilstrækkeligt mobiltelefonkamera fastholdt vi slutscenen. Da vi efter forestillingen kom ud fra Operaen lå 2 havnebusser ved anløbsbroen og ventede på de kulturberigede operagængere som gerne ville over på den anden side. Transportsystemet, der nærmest ikke eksisterer på hjemmesider og i informationskontorer, fungerede på allerbedste måde. 10 minutter efter var vi tilbage på hotellet.