Vi havde aftalt at mødes med Marie, Freja og Jesper til en god snak og et godt glas næste dag, den 31. december.
Blandt vores kandidater som mødested var The Royal Café på Amagertorv. Vi kendte ikke etablissementet og ville lige checke det inden vi besluttede os for at det var der vi skulle mødes.
Caféen ligger for enden af en lille blindgyde…
…og overraskede positivt med et meget fantsasifuldt og finurligt interiør.
Det var omkring formiddagskaffetid, så hvorfor ikke profitere af allerede at være på et sted hvor det netop var formålet at servere bl.a. kaffe og kage. Nu tager vi normalt ikke kage med kaffen om formiddagen, men her var nogle små runde med en chokoladeknap i midten, som netop passede – synte vi, og bestilte. Meget sjovt at sidde og drikke og spise af produkterne de sælger hos Royal Copenhagen i nabobutikken.
Royal Café fik så gode noter i vores bog, at vi besluttede at det var der vi skulle mødes med Marie, Freja og Jesper, og på vej tilbage til hotellet kiggede vi lige indefor igen og bestilte bord til næste dag. Det kunne lade sig gøre. Det var en af de kortere byture og vi tilbagelagde kun 3.3 km.
Vi havde en invitation om aftenen, så eftermiddagen lå perfekt til at kigge på kunst og blandt de forskellige udstillinger i byen havde den Hirschsprungske Samling det bedste bud.
Det var en særudstilling om maleren P. S. Krøyer der trak i os.
Den var særdeles godt besøgt. Faktisk var der lige ved at være for mange…
…men det gik nogenlunde med at få plads foran værkerne når man som os gik frem og tilbage mellem udstillingssalene.
Og så var der “Hip, hip, hurra!” som vi har set hundredevis af gange i litteraturen, plakater og postkort. Her hang den virkelige ting på væggen og vi kunne betragte den i detaljer.
En af detaljerne var champagneglasset foran den lille pige. Helt sikkert er glasset ikke skænket til hende, så det må være til en af de voksne – måske fotografen selv som har aktiveret kameraets selvudløser og hurtigt er sprunget om bag ved. Han har i farten glemt sit glas. Dog mangler ingen af de voksne et glas, alle er med i skålen og hurraråbene, så mon ikke Krøyer har forsynet fotografen med et glas og glemt at fjerne det foran den lille pige. Krøyer har været for tro mod fotografiet der lå til grund for motivet 🙂
Medens vi under aftensbesøget hyggede os med et godt glas hvid vin kom snakken helt automatisk ind på julepynt. Vores værtspar havde ladet deres træ stå så det kunne pynte den aften med, inden det røg ud, og pynten vakte minder og stillede spørgsmål til hvordan og hvorledes de forskellige kræmmerhuse, hjerter, lametta, flagguirlander osv. var kommet “ind i familien”. Især var stjernen i toppen emne for diskussion. Det skyldes at de 2 unge herrer på billedet ovenfor, Arne og Ivar, hver indførte en mere avanceret topstjerne end de selv havde haft derhjemme hos Dorthea, som ses til højre i fotografiet.
Som det fremgår af billedet fra stuen i Hellerup var der dengang (her 1935) en flad åben stjerne…
…og selv indførte både Ivar og Arne en mere avanceret 3-dimensional stjerne, bygget i hvidt karton og foldet meget indviklet. Fotografiet herover viser Arnes stjerne i toppen af “hans” træ i julen 1951.
Vores vært, Henrik, har stadig konstruktionstegningen til stjernen og er faktisk i færd med at lave en som kan gå videre i næste generation af familien. Meget sympatisk tanke…