Morgenen vi vågnede op til var tåget, men ikke med den regn der var lovet. Steen havde sovet godt, en 9-10 timer, det havde Inge ikke. Spørgsmålet om, hvornår der var morgenmad ville Steen klare ved at ringe til receptionen, Inge gjorde opmærksom på at de nok ikke kunne forstå hans japanske, og det var jo rigtigt nok for de taler ikke meget engelsk i receptionen. Så hotelinformationsmappen blev fundet frem i stedet.
Restauranten var allerede i fuldt sving, men et bord ved kanten med vue blev fundet og starten gik lidt på hjemmebane med yoghurt. Der var 3 forskellige slags sauce til yoghurten, bla. kiwisaucen som Inge tog. Omeletten stiller man sig i en lille kø til, for den bliver lavet på stedet af 2 ældre kokke efter at vi selv har valgt de tillægsingredienser vi vil have i. Fra en lille buffet fylder vi en lille skål med feks. snittede forårsløg, små forristede champignons og parmesan, og rækker den til en af kokkene når det bliver vores tur. De har en æggeblanding færdig på forhånd, så der kommes en klat fedtstof (det er nok ikke smør da mejeriprodukter er en meget, meget lille del af den japanske mad) på den lille støbejernspande, ingredienserne i den lille skål hældes i og der røres lidt med et par pinde. Så kommer æggemassen i og der røres videre. Ganske sindigt går processen og det er imponerende hvordan kokkene med pinde og banken på håndleddet med den frie hånd får rystet og vendt det hele nogle gange, så det ender med en omelet, der nærmest er pakket sammen med foldede kanter, der smager lige så godt som den er smuk. Kokken rækker smilende den færdige omelet over til os på en tallerken, hvorefter vi vælger en af de forskellige saucer/tilbehør, der tilbydes. Det blev til en med friske hakkede tomater uden skind, der smager skidegodt.
Yoghurten og omeletten gav tid til at observere hvordan japanerne gjorde og spiste. Vi var ikke helt ved siden af, men ville komme det hvis den japanske morgenmadsafdeling ikke besøgtes. Så medens Inge hentede næste afsnit af morgenmaden i den franske afdeling, som Le Figaro havde berømmet for deres Croissant de Paris, gik Steen til den japanske. Inge fik forsk. og udmærkede små brød, de er meget små, en slags petits pains eller miniboller, alle bagt med et eller andet i, bla. rosmarin, tørret tomat, banan, kastanier eller valnødder. I brødafdelingen er der også nogle bitte små skiver, der yderligere er skåret i halve. De kaldes fuldkorns med gorgonzola. Ost var der ikke, så australsk honning blev aktuelt.
I mellemtiden, i den japanske afdeling hentede Steen en bakke, satte en lille skål derpå, fyldte den med kogt letklæbende ris, tog endnu en skål og fyldte den med nudelsuppe. Tog endnu en skål og lagde lidt tofu deri og derefter en lille rektangulær keramikbakke og fyldte forsk. tilbehør derpå. Der var smal sort tang med et eller andet blandet i (smagte vældig godt), syltet revet ingefær, tofu, mørkegrønne urter af en slags, et stykke makrel, etc. Så et par spisepinde der med et bragte Steen på udebane.
Desværre for os andre, heldigvis for Steen, kom fotografiapparatet ikke op og der blev taget et billede eller snarere en video af hans klumpede forsøg med pindene. Han begyndte snart at se sig til venstre og højre for at se hvordan andre brugte dem. Morsomt blev det da han fik øje på nogle børn, der sad og brugte dem let og ligetil som det mest naturlige i verden. Nå, Steen fortsatte med at studere børnenes måde at spist alle de små retter de havde hentet ved buffetten og som i kan se på billedet.
Japanerne starter egentlig morgenmaden med en tallerkenfuld grøntsager: salat, forskellige slags bønner, noget grønt tang, let kogte bønnespirer, broccoli, og noget der minder meget om fint revne gulerødder og kål. Dertil en dressing, som vi typisk serverer til en gang salat til aftensmaden. Derefter spiser de en omelet, for dernæst at gå til det ”japanske hjørne” som det hedder her på hotellet og tager hvad Steen fik ovenfor. Til sidst tager de yoghurten, gerne med kogte pærer eller syltede lycheefrugter, og dertil en sauce eller et flydende sukkersubstitut. De japanske gæster, vi ser her på hotellet, drikker overraskende nok kaffe til morgenmaden, ikke te.
Børn sidder som det mest naturlige i verden og spiser grøntsager og salat om morgenen. Ingen sure miner, de sidder stille og roligt og spiser, begge forældre tager sig af dem, der bliver talt pænt til børnene og det samme til forældrene. Ingen høje skingre barnestemmer eller tumult, og ungerne virker ikke underkuede, tværtimod. Det er virkelig en glæde at se og opleve.